Naturen kan komme klimaet til undsætning – hvis den får plads

Naturen har en enestående evne til at fjerne og tilbageholde CO2 fra atmosfæren. Men den har den brug for plads, hvis den skal hjælpe os med at afværge klimakrisen.

Naturen har trange kår i Danmark, hvor landbruget sidder på mere end 60 procent af arealet. Der er ellers hårdt brug for mere natur. Ikke kun til at afhjælpe den truende biodiversitetskrise, men også til at hjælpe os med at håndtere de klimaudfordringer, verden står over for.

Naturen kan nemlig effektivt optage og tilbageholde CO2 og kan hermed afhjælpe den massive belastning af klimaet, som drivhusgasserne udgør.

– Vi er kommet så sent i gang med at redde klimaet, at vi ikke kan nøjes med at bremse udledningen af CO2. For at nå målene i Paris-aftalen er det nødvendigt, at vi også optager CO2 fra atmosfæren – og det kan naturen hjælpe med. Men det kræver, at vi giver den plads, siger Lasse Jesper Pedersen, klimapolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Behov for mere skov

Det mest effektive middel til at fjerne CO2 fra atmosfæren er skov, og ifølge FN’s klimapanel er mere skov en helt central del af klimaløsningen.

Når træer vokser, optager de luftens CO2 gennem nåle og blade og lagrer kulstoffet i selve træet. På denne måde trækker skovene CO2 ud af atmosfæren og holder på kulstoffet.

Der er dog ikke kun behov for flere træer og nye skove. Det er ligeledes nødvendigt at bevare de skove, vi allerede har, og lade dem stå og blive gamle. For jo ældre skovene bliver, jo mere kulstof kan de indeholde. Særligt i rigtigt gamle, urørte skove, lagres der desuden store mængder kulstof i jorden og i de døde grene og træer.

– Vi har både brug for mere ny skov, der hurtigt kan få trukket CO2 ud af atmosfæren, og mere gammel og urørt skov, der kan holde på det lagrede kulstof. Begge dele er helt centrale, hvis vi skal have gjort en forskel for klimaet, siger Lasse Jesper Pedersen og tilføjer, at der også er brug for produktionsskove, så de mere energikrævende materialer som stål, beton og plast, der bruges til diverse samfundsformål, kan blive erstattet af træ.

I dag udgør skov 14 procent af Danmarks areal.

Hjælp skovene på vej

Du kan være med til at sikre mere skov ved at støtte ’Danmark planter træer’ – et indsamlingsshowet, som Danmarks Naturfredningsforening og TV 2 står bag.

For hver indsamlede 20 kr. plantes ét træ i Danmark, mens en del af beløbet går til at bevare rydningstruet skov i Danmark og i udlandet.

Målet er at plante én million nye træer, der kan trække CO2 ud af atmosfæren.

Både private, virksomheder og organisationer kan være med, og alle bidrag er med til at gøre en forskel for klimaet.

Læs mere om ’Danmark planter træer’ og se, hvordan du støtter indsamlingen, her.

Lavbundsjord kan gøre en forskel

Det er ikke kun i skovene, at der bliver lagret store mængder kulstof. Kulstoffet bliver blandt andet også bundet i jorden uden for skovene.

En stor del af jorden i Danmark er dog opdyrket, og det er skidt for klimaet. For når jorden bliver pløjet, giver den slip på kulstoffet, som så bliver frigivet til atmosfæren i form af CO2 og andre drivhusgasser.

Særligt de lavtliggende jorde er rige på kulstof, og derfor bliver der også frigivet relativt meget CO2, når disse bliver dyrket og pløjet. I Danmark bliver omkring 100.000 hektar lavbundsjord udnyttet til landbrug – selvom disse jorde er dårlige landbrugsjorde.

– Man kan opnå en stor besparelse i klimaregnskabet ved at stoppe dyrkningen af de lavtliggende jorde, så de bedre kan holde på kulstoffet. Hvis de 100.000 hektar lavbundsjord blev omlagt til natur, ville de bidrage til at sænke landbrugets samlede CO2-udledning med omkring 10 procent, siger Lasse Jesper Pedersen.

I februar fremlagde Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer et fælles udspil til en jordreform, hvor landbrugets kulstofrige lavbundsjorde bliver udlagt til natur eller omlagt til mere skånsom landbrugsdrift såsom græsning.

Din have kan hjælpe klimaet på vej

Som haveejer kan du være med til at fjerne og tilbageholde CO2 fra atmosfæren. Ved at give naturen plads til at gro kan du omdanne din have til et effektivt kulstoflager.

Sørg blandt andet for at plante godt med træer og buske, så de dækker en større del af haven. Ligesom i skoven optager de effektivt CO2 og lagrer en stor del af kulstoffet.

Herudover er det en god idé at beholde haveaffaldet på grunden. Det giver dyr mulighed for at nedbryde det organiske materiale og trække det ned i jorden, hvor kulstoffet bliver lagret. Du kan finde flere tips til, hvordan du øger havens evne til at lagre kulstof, her.

Naturen har en enestående evne til at fjerne og tilbageholde CO2 fra atmosfæren. Men den har den brug for plads, hvis den skal hjælpe os med at afværge klimakrisen.

Naturen har trange kår i Danmark, hvor landbruget sidder på mere end 60 procent af arealet. Der er ellers hårdt brug for mere natur. Ikke kun til at afhjælpe den truende biodiversitetskrise, men også til at hjælpe os med at håndtere de klimaudfordringer, verden står over for.

Naturen kan nemlig effektivt optage og tilbageholde CO2 og kan hermed afhjælpe den massive belastning af klimaet, som drivhusgasserne udgør.

– Vi er kommet så sent i gang med at redde klimaet, at vi ikke kan nøjes med at bremse udledningen af CO2. For at nå målene i Paris-aftalen er det nødvendigt, at vi også optager CO2 fra atmosfæren – og det kan naturen hjælpe med. Men det kræver, at vi giver den plads, siger Lasse Jesper Pedersen, klimapolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Behov for mere skov

Det mest effektive middel til at fjerne CO2 fra atmosfæren er skov, og ifølge FN’s klimapanel er mere skov en helt central del af klimaløsningen.

Når træer vokser, optager de luftens CO2 gennem nåle og blade og lagrer kulstoffet i selve træet. På denne måde trækker skovene CO2 ud af atmosfæren og holder på kulstoffet.

Der er dog ikke kun behov for flere træer og nye skove. Det er ligeledes nødvendigt at bevare de skove, vi allerede har, og lade dem stå og blive gamle. For jo ældre skovene bliver, jo mere kulstof kan de indeholde. Særligt i rigtigt gamle, urørte skove, lagres der desuden store mængder kulstof i jorden og i de døde grene og træer.

– Vi har både brug for mere ny skov, der hurtigt kan få trukket CO2 ud af atmosfæren, og mere gammel og urørt skov, der kan holde på det lagrede kulstof. Begge dele er helt centrale, hvis vi skal have gjort en forskel for klimaet, siger Lasse Jesper Pedersen og tilføjer, at der også er brug for produktionsskove, så de mere energikrævende materialer som stål, beton og plast, der bruges til diverse samfundsformål, kan blive erstattet af træ.

I dag udgør skov 14 procent af Danmarks areal.

Hjælp skovene på vej

Du kan være med til at sikre mere skov ved at støtte ’Danmark planter træer’ – et indsamlingsshowet, som Danmarks Naturfredningsforening og TV 2 står bag.

For hver indsamlede 20 kr. plantes ét træ i Danmark, mens en del af beløbet går til at bevare rydningstruet skov i Danmark og i udlandet.

Målet er at plante én million nye træer, der kan trække CO2 ud af atmosfæren.

Både private, virksomheder og organisationer kan være med, og alle bidrag er med til at gøre en forskel for klimaet.

Læs mere om ’Danmark planter træer’ og se, hvordan du støtter indsamlingen, her.

Lavbundsjord kan gøre en forskel

Det er ikke kun i skovene, at der bliver lagret store mængder kulstof. Kulstoffet bliver blandt andet også bundet i jorden uden for skovene.

En stor del af jorden i Danmark er dog opdyrket, og det er skidt for klimaet. For når jorden bliver pløjet, giver den slip på kulstoffet, som så bliver frigivet til atmosfæren i form af CO2 og andre drivhusgasser.

Særligt de lavtliggende jorde er rige på kulstof, og derfor bliver der også frigivet relativt meget CO2, når disse bliver dyrket og pløjet. I Danmark bliver omkring 100.000 hektar lavbundsjord udnyttet til landbrug – selvom disse jorde er dårlige landbrugsjorde.

– Man kan opnå en stor besparelse i klimaregnskabet ved at stoppe dyrkningen af de lavtliggende jorde, så de bedre kan holde på kulstoffet. Hvis de 100.000 hektar lavbundsjord blev omlagt til natur, ville de bidrage til at sænke landbrugets samlede CO2-udledning med omkring 10 procent, siger Lasse Jesper Pedersen.

I februar fremlagde Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer et fælles udspil til en jordreform, hvor landbrugets kulstofrige lavbundsjorde bliver udlagt til natur eller omlagt til mere skånsom landbrugsdrift såsom græsning.

Din have kan hjælpe klimaet på vej

Som haveejer kan du være med til at fjerne og tilbageholde CO2 fra atmosfæren. Ved at give naturen plads til at gro kan du omdanne din have til et effektivt kulstoflager.

Sørg blandt andet for at plante godt med træer og buske, så de dækker en større del af haven. Ligesom i skoven optager de effektivt CO2 og lagrer en stor del af kulstoffet.

Herudover er det en god idé at beholde haveaffaldet på grunden. Det giver dyr mulighed for at nedbryde det organiske materiale og trække det ned i jorden, hvor kulstoffet bliver lagret. Du kan finde flere tips til, hvordan du øger havens evne til at lagre kulstof, her.

Be the first to comment

Leave a Reply