Forskere er klar med nyt materiale til at sprogvurdere 2-årige

De 3-6 årige børn bliver allerede sprogvurderet i de danske børnehaver, og nu er turen kommet til de 2-årige børn i vuggestue og dagpleje. Det er ikke et sekund for tidligt, ifølge sprogforskere på Aarhus Universitet, der står bag det nye materiale.

En pædagog sidder med et vuggestuebarn og læser i en pegebog. Der er to billeder på hver side i dette tilfælde af en bold og af en sut. Pædagogen spørger: Kan du finde sutten? Barnet peger på sutten, og pædagogen fortsætter til næste side. Det minder meget om en højtlæsningssituation med en pegebog, men i virkeligheden er det et 2-årigt barn, der er i gang med at blive testet for sit ordforråd. Situationen er ikke ukendt for barnet, og det har været en høj prioritet fra forskerne bag det nye sprogvurderingsmateriale:

”Barnet skal ikke kunne mærke, det bliver testet. Derfor foregår tre dele af testen ved, at en pædagog, med kendskab til barnets sprog, udfylder et skema, mens kun én del er en regulær test i form af en læse-sammen-situation, forklarer lektor i lingvistik Anders Højen, der til dagligt arbejder ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.

Sprogstøtte kan ikke ske for tidligt

Lektor Anders Højen var også en af forskerne bag testen til de 3-6-årige, og da kommunerne sidste år fik lov til at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til 2-årsalderen, bød han og kolleger ved TrygFondens Børneforskningscenter ind på opgaven igen. 2-års-alderen er ikke et øjeblik for tidligt at komme i gang, ifølge Anders Højen:

”Det er sådan set bedre, hvis man kunne undersøge børn som 1-årige, for vi ved fra forskningen, at vi allerede her kan se en forskel på børns sprogudvikling. Udfordringen er, at det er med nogle avancerede metoder, som kun kan bruges i et laboratorium.”

Tidligere forskningsstudier viser, at danske børns læsefærdigheder, når de er 12 år, delvis kan forudsiges af størrelsen på deres ordforråd 10 tidligere, netop da de var omkring 2 år. Derfor er det vigtigt, ifølge Anders Højen, at man allerede fra 2 års alderen får støttet op om bl.a. ordforrådet.

”Det at lære sprog kan ses som sneboldseffekt. Hvis snebolden er lille, når man er 2 år, så er det svært at lave den meget stor, når man er 5 eller 10 år. Så hvis man kan begynde at fylde mere på, når man er 2 år, så kommer der sådan en sneboldeffekt, som gør, at man er bedre stillet, når man er 7 år.”

Hjemmelæringsmiljøet er lige så vigtigt

Selv om det er daginstitutionerne, der tester børnene, skal en stor del af arbejdet med barnets sproglige udvikling foregå i hjemmet.

”Forældre er en af de vigtigste kilder til stimulation af børns udvikling. I et andet studie er det lykkedes at understøtte forældre til sprogligt svage børn i vuggestuealderen med at forbedre hjemmelæringsmiljøet,” forklarer Anders Højen, der samtidig understreger, at testen også har til formål at understøtte de sprogligt stærke børn, hvorfor nogle af ordene i testen er mere udfordrende, end hvad der forventes af et 2-årigt barn at kunne.

Hvornår forventes det så at komme ud i de enkelte daginstitutioner? Status er, at forskerne har afleveret materialet til Socialstyrelsen, herefter skal der udarbejdes en digital platform, hvor pædagogerne kan gå hen og taste testens resultater ind.

Fakta om materialet

Sprogvurderingsmaterialet blev udviklet i løbet af 2018 i et samarbejde mellem forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, University of New Mexico og San Diego State University. Endvidere medvirkede Sprogin, og forskerne har løbende fået feedback og råd fra pædagogiske og logopædagogiske miljøer.

Testens fire dele

  1. Receptivt ordforråd: En test af barnets receptive ordforråd, der har til formål at teste hvilke ord, barnet forstår. Foregår ved en højtlæsningssituation mellem pædagog og barn.
  2. Produktivt ordforråd: hvad er det for nogle ord, børnene siger med en liste på 70 ord eksempelvis: Sut, sko, hoppe. Foregår ved at pædagogen/dagplejeren noterer hvilke ord på en liste, de har hørt barnet sige.
  3. Sprogbrug: Handler om i hvilket omfang at barnet taler om ting, der ikke er her og nu. Eksempelvis: snakker barnet om mor, uden hun er her? Tager barnet en sko op og siger: Mathildes sko, selv om Mathilde ikke er her?  Snakker barnet om i morgen eller i går? Foregår ved at pædagogen/dagplejeren giver barnet en score alt efter i hvilken grad, barnet udviser de eksemplificerede kompetencer i et skema.
  4. Kommunikative kompetencer: Så er der spørgsmål om barnets helt generelle kommunikation. Den basale kommunikation: holder barnet øjenkontakt, lytter barnet interesseret efter andre, der taler, og er barnet interesseret i at agere med andre børn? Den mere avancerede kommunikation, hvor barnet sætter flere ord sammen og spørger, hvis der er noget, det ikke forstår? Foregår ved at pædagogen/dagplejeren giver barnet en score alt efter i hvilken grad, barnet udviser en række sproglige strategier og kompetencer.

Læs mere

Læs mere om testen i artiklen: ”Nyt materiale til sprogvurdering af 2-årige”

Aarhus Universitet: Arts

De 3-6 årige børn bliver allerede sprogvurderet i de danske børnehaver, og nu er turen kommet til de 2-årige børn i vuggestue og dagpleje. Det er ikke et sekund for tidligt, ifølge sprogforskere på Aarhus Universitet, der står bag det nye materiale.

En pædagog sidder med et vuggestuebarn og læser i en pegebog. Der er to billeder på hver side i dette tilfælde af en bold og af en sut. Pædagogen spørger: Kan du finde sutten? Barnet peger på sutten, og pædagogen fortsætter til næste side. Det minder meget om en højtlæsningssituation med en pegebog, men i virkeligheden er det et 2-årigt barn, der er i gang med at blive testet for sit ordforråd. Situationen er ikke ukendt for barnet, og det har været en høj prioritet fra forskerne bag det nye sprogvurderingsmateriale:

”Barnet skal ikke kunne mærke, det bliver testet. Derfor foregår tre dele af testen ved, at en pædagog, med kendskab til barnets sprog, udfylder et skema, mens kun én del er en regulær test i form af en læse-sammen-situation, forklarer lektor i lingvistik Anders Højen, der til dagligt arbejder ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.

Sprogstøtte kan ikke ske for tidligt

Lektor Anders Højen var også en af forskerne bag testen til de 3-6-årige, og da kommunerne sidste år fik lov til at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til 2-årsalderen, bød han og kolleger ved TrygFondens Børneforskningscenter ind på opgaven igen. 2-års-alderen er ikke et øjeblik for tidligt at komme i gang, ifølge Anders Højen:

”Det er sådan set bedre, hvis man kunne undersøge børn som 1-årige, for vi ved fra forskningen, at vi allerede her kan se en forskel på børns sprogudvikling. Udfordringen er, at det er med nogle avancerede metoder, som kun kan bruges i et laboratorium.”

Tidligere forskningsstudier viser, at danske børns læsefærdigheder, når de er 12 år, delvis kan forudsiges af størrelsen på deres ordforråd 10 tidligere, netop da de var omkring 2 år. Derfor er det vigtigt, ifølge Anders Højen, at man allerede fra 2 års alderen får støttet op om bl.a. ordforrådet.

”Det at lære sprog kan ses som sneboldseffekt. Hvis snebolden er lille, når man er 2 år, så er det svært at lave den meget stor, når man er 5 eller 10 år. Så hvis man kan begynde at fylde mere på, når man er 2 år, så kommer der sådan en sneboldeffekt, som gør, at man er bedre stillet, når man er 7 år.”

Hjemmelæringsmiljøet er lige så vigtigt

Selv om det er daginstitutionerne, der tester børnene, skal en stor del af arbejdet med barnets sproglige udvikling foregå i hjemmet.

”Forældre er en af de vigtigste kilder til stimulation af børns udvikling. I et andet studie er det lykkedes at understøtte forældre til sprogligt svage børn i vuggestuealderen med at forbedre hjemmelæringsmiljøet,” forklarer Anders Højen, der samtidig understreger, at testen også har til formål at understøtte de sprogligt stærke børn, hvorfor nogle af ordene i testen er mere udfordrende, end hvad der forventes af et 2-årigt barn at kunne.

Hvornår forventes det så at komme ud i de enkelte daginstitutioner? Status er, at forskerne har afleveret materialet til Socialstyrelsen, herefter skal der udarbejdes en digital platform, hvor pædagogerne kan gå hen og taste testens resultater ind.

Fakta om materialet

Sprogvurderingsmaterialet blev udviklet i løbet af 2018 i et samarbejde mellem forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, University of New Mexico og San Diego State University. Endvidere medvirkede Sprogin, og forskerne har løbende fået feedback og råd fra pædagogiske og logopædagogiske miljøer.

Testens fire dele

  1. Receptivt ordforråd: En test af barnets receptive ordforråd, der har til formål at teste hvilke ord, barnet forstår. Foregår ved en højtlæsningssituation mellem pædagog og barn.
  2. Produktivt ordforråd: hvad er det for nogle ord, børnene siger med en liste på 70 ord eksempelvis: Sut, sko, hoppe. Foregår ved at pædagogen/dagplejeren noterer hvilke ord på en liste, de har hørt barnet sige.
  3. Sprogbrug: Handler om i hvilket omfang at barnet taler om ting, der ikke er her og nu. Eksempelvis: snakker barnet om mor, uden hun er her? Tager barnet en sko op og siger: Mathildes sko, selv om Mathilde ikke er her?  Snakker barnet om i morgen eller i går? Foregår ved at pædagogen/dagplejeren giver barnet en score alt efter i hvilken grad, barnet udviser de eksemplificerede kompetencer i et skema.
  4. Kommunikative kompetencer: Så er der spørgsmål om barnets helt generelle kommunikation. Den basale kommunikation: holder barnet øjenkontakt, lytter barnet interesseret efter andre, der taler, og er barnet interesseret i at agere med andre børn? Den mere avancerede kommunikation, hvor barnet sætter flere ord sammen og spørger, hvis der er noget, det ikke forstår? Foregår ved at pædagogen/dagplejeren giver barnet en score alt efter i hvilken grad, barnet udviser en række sproglige strategier og kompetencer.

Læs mere

Læs mere om testen i artiklen: ”Nyt materiale til sprogvurdering af 2-årige”

Aarhus Universitet: Arts

Be the first to comment

Leave a Reply