Medier har stor indflydelse på mødres viden om HPV

Foto: Helle Brandstrup Larsen

En ny undersøgelse fra Regionshospitalet Randers viser, at mødre til piger, der tilbydes HPV-vaccinen, primært får viden om vaccinen fra medierne. Og medierne påvirker i høj grad de mødre, der fravælger vaccinen til deres døtre.

Knap 7.000 kvinder i Region Midtjylland fik i 2018 tilsendt et spørgeskema om deres valg eller fravalg af HPV-vaccinen til deres døtre født i 2003. Ud af de 7.000 har 3.558 mødre deltaget i undersøgelsen, der afdækker de informationskilder, som forældrene gør brug af i forbindelse med vaccinationen, og hvad de vægter højest i beslutningsprocessen.

Medieomtale kan afgøre beslutning om vaccination

Undersøgelsen viser, at over 70% af de deltagende mødre havde hørt om vaccinen fra nyhedsmedierne. Mindre end halvdelen havde hørt om vaccinen fra egen læge, og mindre end en tredjedel fra de danske sundhedsmyndigheder. Der var dog ikke stor forskel i informationskilder mellem dem, der valgte vaccinen, og dem, der fravalgte.

– Vi ser at kvinder, uanset hvilket valg de træffer om vaccination, hovedsageligt får viden om vaccinen fra medier og ikke fra sundhedsprofessionelle. Medierne former dermed førstehåndsindtrykket af vaccinen, og hvis mediernes fortælling af vaccinen er negativ, kan der være risiko for, at kvinder ikke lader deres døtre vaccinere mod HPV, fortæller Astrid Baumann, lægestuderende og leder af undersøgelsen.

Lægelig anbefaling medfører flere vacciner

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de mødre, der vaccinerer, søger information hos egen læge og vægter denne højt. Hvis lægen anbefaler vaccinen, er der stor sandsynlighed for, at mødrene lader deres døtre HPV-vaccinere. Undersøgelsen viser desuden, at det typisk er veluddannede, gifte kvinder, der er positivt stemte overfor vaccinen – og at drøfte valget om HPV-vaccinen med datterens far øger sandsynligheden for vaccination.

– Mødrenes egen læge er en vigtig kilde til viden om HPV-vaccinen – hvordan den hjælper, og hvad der er korrekt om vaccinen. Derimod er mødre, der vægter andre kilder end egen læge og sundhedsmyndigheder højt, mere tilbøjelige til at fravælge vaccinen. Det kan være på grund af negative historier om formodede bivirkninger, der gør, at de får mistillid til vaccinen, og derfor ikke lader døtrene vaccinere, siger Astrid Baumann.

Mere sundhedsfaglig viden i medierne

Tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af piger, der bliver vaccineret mod HPV, er stigende. Hvor de seneste årgange har en vaccinationsdækning på omkring 60%, er der stadig et stykke fra de andre børnevaccinationer, der er oppe på knap 90%.

– Mødre bliver hovedsageligt informeret gennem medierne, og derfor er det vigtigt, at sundhedsprofessionelle og myndigheder også tør engagere sig i den offentlige debat med viden om vaccinen. Vi har allerede set, at flere piger er blevet vaccineret efter Sundhedsstyrelsens “StopHPV-kampagne” på de sociale medier. Så i fremtiden bør vi også lægge mere vægt på de digitale kampagner for at øge vaccinationsdækningen hos dem, der ikke selv opsøger egen læge, forklarer Astrid Baumann.

Undersøgelsen, der er lavet i et samarbejde mellem Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers, og Afdeling for Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital, er netop udgivet i det internationale tidsskrift Vaccine.

Artiklen kan læses via: https://doi.org/10.1016/j.jvacx.2019.100020

 

Fakta om HPV

  • Hvert år får 400 danske kvinder livmoderhalskræft, og heraf dør 100 af sygdommen HPV (Human PapillomaVirus) skal være til stede for at livmoderhalskræft kan udvikle sig. Derfor tilbydes forebyggende vaccine til alle piger i 12-års alderen.
  • HPV-vaccinationen blev indført som en del af børnevaccinationsprogrammet i 2009.
  • Blandt piger født i 2003, oplyser Statens Serum Institut, at 61% er færdigvaccinerede på nuværende tidspunkt. Ved start af vaccinationsprogrammet deltog over 90%.
  • HPV-vaccination beskytter mod 70-90% af tilfælde af livmoderhalskræft. Da vaccinen ikke beskytter mod alle tilfælde, anbefales det fortsat at deltage i screening for livmoderhalskræft fra man er 23 år.

En ny undersøgelse fra Regionshospitalet Randers viser, at mødre til piger, der tilbydes HPV-vaccinen, primært får viden om vaccinen fra medierne. Og medierne påvirker i høj grad de mødre, der fravælger vaccinen til deres døtre.

Knap 7.000 kvinder i Region Midtjylland fik i 2018 tilsendt et spørgeskema om deres valg eller fravalg af HPV-vaccinen til deres døtre født i 2003. Ud af de 7.000 har 3.558 mødre deltaget i undersøgelsen, der afdækker de informationskilder, som forældrene gør brug af i forbindelse med vaccinationen, og hvad de vægter højest i beslutningsprocessen.

Medieomtale kan afgøre beslutning om vaccination

Undersøgelsen viser, at over 70% af de deltagende mødre havde hørt om vaccinen fra nyhedsmedierne. Mindre end halvdelen havde hørt om vaccinen fra egen læge, og mindre end en tredjedel fra de danske sundhedsmyndigheder. Der var dog ikke stor forskel i informationskilder mellem dem, der valgte vaccinen, og dem, der fravalgte.

– Vi ser at kvinder, uanset hvilket valg de træffer om vaccination, hovedsageligt får viden om vaccinen fra medier og ikke fra sundhedsprofessionelle. Medierne former dermed førstehåndsindtrykket af vaccinen, og hvis mediernes fortælling af vaccinen er negativ, kan der være risiko for, at kvinder ikke lader deres døtre vaccinere mod HPV, fortæller Astrid Baumann, lægestuderende og leder af undersøgelsen.

Lægelig anbefaling medfører flere vacciner

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de mødre, der vaccinerer, søger information hos egen læge og vægter denne højt. Hvis lægen anbefaler vaccinen, er der stor sandsynlighed for, at mødrene lader deres døtre HPV-vaccinere. Undersøgelsen viser desuden, at det typisk er veluddannede, gifte kvinder, der er positivt stemte overfor vaccinen – og at drøfte valget om HPV-vaccinen med datterens far øger sandsynligheden for vaccination.

– Mødrenes egen læge er en vigtig kilde til viden om HPV-vaccinen – hvordan den hjælper, og hvad der er korrekt om vaccinen. Derimod er mødre, der vægter andre kilder end egen læge og sundhedsmyndigheder højt, mere tilbøjelige til at fravælge vaccinen. Det kan være på grund af negative historier om formodede bivirkninger, der gør, at de får mistillid til vaccinen, og derfor ikke lader døtrene vaccinere, siger Astrid Baumann.

Mere sundhedsfaglig viden i medierne

Tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af piger, der bliver vaccineret mod HPV, er stigende. Hvor de seneste årgange har en vaccinationsdækning på omkring 60%, er der stadig et stykke fra de andre børnevaccinationer, der er oppe på knap 90%.

– Mødre bliver hovedsageligt informeret gennem medierne, og derfor er det vigtigt, at sundhedsprofessionelle og myndigheder også tør engagere sig i den offentlige debat med viden om vaccinen. Vi har allerede set, at flere piger er blevet vaccineret efter Sundhedsstyrelsens “StopHPV-kampagne” på de sociale medier. Så i fremtiden bør vi også lægge mere vægt på de digitale kampagner for at øge vaccinationsdækningen hos dem, der ikke selv opsøger egen læge, forklarer Astrid Baumann.

Undersøgelsen, der er lavet i et samarbejde mellem Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers, og Afdeling for Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital, er netop udgivet i det internationale tidsskrift Vaccine.

Artiklen kan læses via: https://doi.org/10.1016/j.jvacx.2019.100020

 

Fakta om HPV

  • Hvert år får 400 danske kvinder livmoderhalskræft, og heraf dør 100 af sygdommen HPV (Human PapillomaVirus) skal være til stede for at livmoderhalskræft kan udvikle sig. Derfor tilbydes forebyggende vaccine til alle piger i 12-års alderen.
  • HPV-vaccinationen blev indført som en del af børnevaccinationsprogrammet i 2009.
  • Blandt piger født i 2003, oplyser Statens Serum Institut, at 61% er færdigvaccinerede på nuværende tidspunkt. Ved start af vaccinationsprogrammet deltog over 90%.
  • HPV-vaccination beskytter mod 70-90% af tilfælde af livmoderhalskræft. Da vaccinen ikke beskytter mod alle tilfælde, anbefales det fortsat at deltage i screening for livmoderhalskræft fra man er 23 år.

Be the first to comment

Leave a Reply