Fristedet Sidesporets fremtid er sikret – nu flytter det til Håbets Allé

Salman

Siden 2016 har Sidesporet på Godsbanen med succes fungeret som et brugerdrevet fristed for udsatte borgere fra Aarhus Midtby. En ny aftale med Aarhus Kommune og NorthSide sikrer, at arbejdet med Sidesporet fortsætter, og fra slutningen af juni 2019 kan de flytte til nye og endnu bedre lokaler på Håbets Allé.

I 2016 blev Sidesporet til ud fra et brændende ønske om at skabe et fristed for udsatte borgere, der dengang holdt til i blandt andet Mølleparken og på Klostertorv. I tre containere tæt ved Godsbanen er drømmen blevet til virkelighed, og Sideporet fungerer i dag som rammen om et fællesskab, der samler mennesker, som ikke tidligere kunne være samme sted, udskifter rodløshed med netværk og et frirum, hvor der er plads til alle. En netop underskrevet aftale med Aarhus Kommune og økonomisk støtte fra NorthSide sikrer, at fremtidens arbejde med Sidesporet kan fortsætte.

– Aarhus Kommune har godkendt, at vi kan bruge området omkring Håbets Allé, blot et stenkast fra vores nuværende placering. Den største forskel er, at vi flytter fra offentlig til privat grund med langt bedre faciliteter så som strøm og toiletforhold. Flytningen er afgørende for at skabe endnu bedre rammer for vores fællesskab. Samtidig er faciliteterne så store, at vi om kort tid kan aftale et samarbejde med andre foreninger om aktiviteterne på Håbets Allé, siger Jesper Tvedegaard, der siden 2017 har stået i spidsen for Midtbyens Subkulturer, som er foreningen bag Sidesporet.

NorthSide støtter igen
Tilbage i 2016 var det midler fra NorthSide, der for alvor satte skub i drømmen om Sidesporet på Godsbanen. Flytningen til Håbets Allé, der indtil 2018 har været værested for udsatte og psykisk syge unge, bliver starten på et nyt kapitel, og igen bistår NorthSide med økonomisk opbakning. Helt konkret sikrer festivalen, at Jesper Tvedegaard kan gå fra frivillig til at være projektkoordinator for opbygningen af foreningssamarbejdet på Håbets Allé:

– Det er afgørende for Sidesporets fremtid, at Jesper bliver ansat. Jesper er en helt uundværlig drivkraft i det, der for os er en meningsfuld og værdig sag, der bringer mennesker sammen og erstatter ensomhed med fællesskab. Sidesporet skaber en plads til udsatte mennesker, der ellers bliver skubbet rundt i systemet, og vi er glade for, at vi endnu en gang kan bakke op om det fremtidige arbejde, siger Brian Nielsen, direktør i Down The Drain Group, der blandt andet står bag NorthSide.

Hos Aarhus Kommune er man også glade for at kunne bakke Sidesporet op med den nye placering på Håbets Allé.

– Sidesporet er et stærkt, brugerstyret tilbud til en gruppe af borgere, som det er vigtigt, at vi skaber plads til i vores by. Derfor er jeg glad for, at vi gennem en tæt dialog har fundet frem til en rigtig fornuftig placering, som kan skabe en solid platform under foreningens gode arbejde, siger Social- og Beskæftigelsesrådmand, Kristian Würtz.

Fakta
– Foreningen for Midtbyens Subkulturer står bag Sidesporet, der har eksisteret siden 2016

– Aarhus Kommune godkender 21. maj aftale med Sidesporet om flytning til bedre lokaler på Håbets Allé, der ejes af netop Aarhus Kommune. Flytningen sker ultimo juni 2019.

– NorthSide støttede i 2016 oprettelsen af Sidesporet med 200.000 kr.

– NorthSide støtter endnu en gang projektet og sikrer økonomisk støtte til oprettelse af projektstilling til frontmand, Jesper Tvedegaard

– Der er cirka 150 foreningsmedlemmer tilknyttet Sidesporet, der har åbent hverdage fra 14 til 18

Sidesporet har tre simple regler, som alle brugere skal følge: Ingen vold, ingen hårde stoffer, ingen diskrimination. Ifølge Jesper Tvedegaard er det fællesskabets enighed om reglerne, der grundliggende er Sidesporets styrke og største succes.

NorthSide 2019 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 6.-8. juni.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2019.

Be the first to comment

Leave a Reply