Ny viden om mænds indtag af medicin mod hjertekarsygdom

Tager mænd med hjertekarsygdom den forebyggende medicin, som de får anbefalet? Ikke altid. Men hvorfor ikke? Det har et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Silkeborg undersøgt.

18.748 mænd mellem 65 og 74 år har i forbindelse med et forskningsprojekt fået tilbudt en screening for hjertekarsygdom. Den andel af mændene, der har fået diagnosen hjertekarsygdom, har fået anbefalet behandling med medicin.

– Vi ved, at op til 30-50 % af mænd med hjertekarsygdom ikke tager den anbefalede medicin. Men det er aldrig blevet undersøgt i et screeningsprojekt, hvorfor de ikke gør det. Derfor har jeg nu undersøgt det nærmere i et ph.d.-projekt, og resultaterne er overraskende. Det viser sig, at det ikke er nok at give patienterne diagnosen og information om sygdommen. Der skal tilsyneladende mere til for at få flere i medicinsk behandling, siger sygeplejerske og ph.d.-studerende Ina Qvist, der står bag forskningsprojektet.

Hjertekarsygdom er i dag en af de største årsager til sygdom og død i den vestlige verden. Antallet af personer, der dør af hjertekarsygdom, er reduceret de seneste årtier, men samtidig er antallet, der lever med hjertekarsygdom, øget. Det skyldes behandling med blodfortyndende medicin, kolesterolsænkende medicin og præparater mod forhøjet blodtryk.

Hvornår tager mændene imod medicinsk behandling af hjertekarsygdom?

Ina Qvist har blandt andet undersøgt, om mænd, der har udposning på hovedpulsåren og forkalkninger i benene, indløser recepten til den anbefalede medicin, når de har fået konstateret, at de har hjertekarsygdom. Hun har også undersøgt mændenes opfattelse af sygdommen og den anbefalede medicinske behandling, og om telefonrådgivning kan øge chancerne for, at de tager den anbefalede medicin.

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de mænd, der også før screeningen tog den form for medicin, er mere tilbøjelige til at tage imod den medicinske behandling for hjertekarsygdom end dem, der ikke på forhånd tog medicinen. Det viser sig også, at mændene ikke er modtagelige for information om deres hjertekarsygdom og den anbefalede behandling med medicin, hvis de på forhånd har negative holdninger til medicin. Resultaterne viser desuden, at telefonrådgivning efter screeningen ikke øger chancerne for, at mændene tager den anbefalede medicin.

– Mine undersøgelser viser, at mændenes holdning til medicin har en afgørende betydning i forhold til, om de vælger at tage imod tilbuddet om medicinsk behandling for hjertekarsygdom eller ej. Desuden flytter et konkret tilbud som telefonrådgivning ikke på deres beslutning. Hvis man vil have flere i behandling med medicin, skal man således ty til andre metoder, og det mener jeg også, vi bør gøre, siger Ina Qvist og fortsætter:

– Når vi giver patienterne diagnosen, forpligter det os også til at hjælpe dem med accepten og forståelsen af egen sygdom. Vi kan ikke bare tro, at vi kan give dem noget information om sygdom og behandling, og så retter de sig efter det. Der skal mere til, specielt hos de mænd, der er tøvende omkring medicin.

Forsvaret af ph.d.-projektet er offentligt og finder sted torsdag den 16. maj 2019 klokken 13.00 på Regionshospitalet Silkeborg, Mødelokale 2, Indgang M, Plan 4, Falkevej 1M, 8600 Silkeborg.

Tager mænd med hjertekarsygdom den forebyggende medicin, som de får anbefalet? Ikke altid. Men hvorfor ikke? Det har et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Silkeborg undersøgt.

18.748 mænd mellem 65 og 74 år har i forbindelse med et forskningsprojekt fået tilbudt en screening for hjertekarsygdom. Den andel af mændene, der har fået diagnosen hjertekarsygdom, har fået anbefalet behandling med medicin.

– Vi ved, at op til 30-50 % af mænd med hjertekarsygdom ikke tager den anbefalede medicin. Men det er aldrig blevet undersøgt i et screeningsprojekt, hvorfor de ikke gør det. Derfor har jeg nu undersøgt det nærmere i et ph.d.-projekt, og resultaterne er overraskende. Det viser sig, at det ikke er nok at give patienterne diagnosen og information om sygdommen. Der skal tilsyneladende mere til for at få flere i medicinsk behandling, siger sygeplejerske og ph.d.-studerende Ina Qvist, der står bag forskningsprojektet.

Hjertekarsygdom er i dag en af de største årsager til sygdom og død i den vestlige verden. Antallet af personer, der dør af hjertekarsygdom, er reduceret de seneste årtier, men samtidig er antallet, der lever med hjertekarsygdom, øget. Det skyldes behandling med blodfortyndende medicin, kolesterolsænkende medicin og præparater mod forhøjet blodtryk.

Hvornår tager mændene imod medicinsk behandling af hjertekarsygdom?

Ina Qvist har blandt andet undersøgt, om mænd, der har udposning på hovedpulsåren og forkalkninger i benene, indløser recepten til den anbefalede medicin, når de har fået konstateret, at de har hjertekarsygdom. Hun har også undersøgt mændenes opfattelse af sygdommen og den anbefalede medicinske behandling, og om telefonrådgivning kan øge chancerne for, at de tager den anbefalede medicin.

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de mænd, der også før screeningen tog den form for medicin, er mere tilbøjelige til at tage imod den medicinske behandling for hjertekarsygdom end dem, der ikke på forhånd tog medicinen. Det viser sig også, at mændene ikke er modtagelige for information om deres hjertekarsygdom og den anbefalede behandling med medicin, hvis de på forhånd har negative holdninger til medicin. Resultaterne viser desuden, at telefonrådgivning efter screeningen ikke øger chancerne for, at mændene tager den anbefalede medicin.

– Mine undersøgelser viser, at mændenes holdning til medicin har en afgørende betydning i forhold til, om de vælger at tage imod tilbuddet om medicinsk behandling for hjertekarsygdom eller ej. Desuden flytter et konkret tilbud som telefonrådgivning ikke på deres beslutning. Hvis man vil have flere i behandling med medicin, skal man således ty til andre metoder, og det mener jeg også, vi bør gøre, siger Ina Qvist og fortsætter:

– Når vi giver patienterne diagnosen, forpligter det os også til at hjælpe dem med accepten og forståelsen af egen sygdom. Vi kan ikke bare tro, at vi kan give dem noget information om sygdom og behandling, og så retter de sig efter det. Der skal mere til, specielt hos de mænd, der er tøvende omkring medicin.

Forsvaret af ph.d.-projektet er offentligt og finder sted torsdag den 16. maj 2019 klokken 13.00 på Regionshospitalet Silkeborg, Mødelokale 2, Indgang M, Plan 4, Falkevej 1M, 8600 Silkeborg.

Be the first to comment

Leave a Reply