Et styrket samarbejde skal give sammenhængskraft i genoptræning for patienter med lænderygsmerter

Forskning viser, at det tværsektorielle samarbejde skal styrkes på tværs af sygehusafdelinger og fysioterapeuter i både kommunale og private klinikker, hvis patienter med lænderygsmerter skal have optimalt gavn af genoptræning.

En tredjedel af den voksne danske befolkning lider af rygsygdom eller rygsmerter. Udover store økonomiske udgifter for samfundet, har lænderygsmerter også store konsekvenser for den enkelte person, da smerter og funktionsnedsættelse har gennemgribende indvirkning på personens arbejds- og sociale liv og kan være en betydelig psykisk belastning for den enkelte og dennes pårørende. Mennesker med lænderygsmerter står for cirka 20 procent af alle sygedage og besøg hos alment praktiserende læger.

Forskningsprogrammet BackTrace har til formål at opnå sammenhængende patientforløb, som har mennesket i centrum og er i overensstemmelse med foreliggende evidens for udredning og behandling af lænderygsmerter.

– Vi forventer, at programmet vil medføre en markant positiv effekt på de udfordringer, som de 880.000 mennesker med lænderygsmerter i Danmark har. Vi ønsker med BackTrace at hjælpe dem med at fastholde deres arbejde, sociale relationer og hverdagsaktiviteter. Det er vores mål, at de skal undgå fragmenterede forløb, at de vil modtage enslydende informationer fra fagprofessionelle, og at de vil få et godt overblik over deres forløb, siger forskningsansvarlig sygeplejerske Camilla Blach Rossen, som er en del af ledelsen af forskningsprogrammet.

Et pilotprojekt, som er udsprunget af resultater fra BackTrace, er startet op den 1. april. Det er et samarbejde om genoptræningsforløb for lænderygpatienter på tværs af sektorer. I projektet deltager Silkeborg, Struer, Favrskov og Skanderborg kommuner, som har mulighed for at ringe ind til en fysioterapeut i Medicinsk Rygklinik på et fastlagt tidspunkt hver uge. Dette tiltag har til formål at styrke samarbejdet mellem primær og sekundær sektor i forhold til de patienter, som er udskrevet fra Regional Rygklinik i Silkeborg med en genoptræningsplan. Pilotprojektet løber over ni måneder.

– Forskningen udspringer af dialogen med patienter og professionelle. Vi får forskningsresultaterne til at leve ved at forbedre praksis i tæt samarbejde med klinikere og patienter. Jeg håber naturligvis, at pilotprojektet bliver en succes. Hvis det gør det, så udruller vi projektet til et blivende tilbud for alle regionens fysioterapeuter, forklarer Camilla Blach Rossen.

Et andet tiltag i BackTrace, som er udsprunget af forskningsresultater, var en stor workshop den 3. april hvor 130 fysioterapeuter fra hele regionen deltog. Her var fokus at skabe dialog mellem fysioterapeuter, der arbejder med behandling og genoptræning af patienter med lænderygsmerter og danne grobund for nye initiativer der kan styrke udviklingen af fremtidens tværsektorielle samarbejde.

Forskningsprogrammet BackTrace udgår fra Den Regionale Rygforskningsenhed, som består af Center for Planlagt Kirurgi (CPK) og Diagnostisk Center (DC), Regionshospitalet Silkeborg samt DEFACTUM, Region Midtjylland.

Be the first to comment

Leave a Reply