BSV tager tredjepladsen med sejr over SønderjyskE

BSV holdt sig til i toppen af Herre Håndbold Ligaen og slog SønderjyskE, som stadig kan nå slutspillet.

Håndboldspillerne fra Bjerringbro-Silkeborg (BSV) sørgede for at holde fast i den sjove ende i Herre Håndbold Ligaen torsdag.

Her var BSV på besøg hos SønderjyskE, og gæsterne kunne tage hjem med en sejr på 35-29.

Dermed nåede BSV op på 35 point, hvilket rækker til en tredjeplads i tabellen, hvor BSV kæmper med TTH Holstebro, Skanderborg Håndbold og Skjern Håndbold om tredje- og fjerdepladsen, som giver et point med over i slutspillet.

SønderjyskE kæmper for overhovedet at komme med i slutspillet, og med nederlaget har både SønderjyskE og Ribe-Esbjerg, der ligger på ottendepladsen, en kamp tilbage.

Ribe-Esbjerg har 23 point, mens sønderjyderne har et point færre.

BSV lagde hårdt ud og var foran 5-1 efter seks minutter, men hjemmeholdet svarede igen og halede ind.

Frederik Børm reducerede til 4-6, og Aaron Mensing sørgede for 5-6 med sit mål efter 11 minutter.

Efter et kvarter var det helt lige med 8-8, men gæsterne kom bedst fra første halvleg med en føring på tre mål – dermed stod det 18-15.

Her leverede Nikolaj Øris fem mål, mens hans bror også var i hopla, da Mads Øris scorede tre gange.

Begge brødre blev noteret for syv mål i alt hver i kampen.

Fire scoringer i træk i anden halvlegs indledning betød en føring på syv mål til gæsterne, da Mads Øris bragte BSV foran 22-15, og med 20 minutter igen var SønderjyskE stadig bagud med syv mål og 17-24.

Frederik Ladefoged reducerede til 23-28 med ti minutter igen, men kort efter slog Nikolaj Øris til igen og sikrede en føring på seks mål.

SønderjyskE kunne ikke skabe mindre afstand, og hver gang holdet scorede i slutfasen, så svarede gæsterne igen og scorede, og den sikre sejr lød altså på seks mål.

/ritzau/

Be the first to comment

Leave a Reply