Bjerringbro-Silkeborg taber semifinalen til Final 4

Foto: Patrick Møller

Aalborg Håndbold vandt lørdag med 29-27 over Bjerringbro-Silkeborg i semifinalen i mændenes pokalturnering.

Aalborg Håndbold er klar til finalen i mændenes pokalturnering.

Holdet slog lørdag Bjerringbro-Silkeborg (BSV) i semifinalen ved Final 4-stævnet i Boxen i Herning med 29-27 efter et tæt opgør.

I finalen søndag venter Skanderborg Håndbold, der tidligere lørdag vandt med 34-33 over Århus Håndbold efter forlænget spilletid.

Århus og BSV spiller søndag om bronze.

Det er blot anden gang i klubbens historie, at Aalborg står i en pokalfinale, og holdet har aldrig vundet titlen.

Bjerringbro-Silkeborg har været i fire pokalfinaler, men det er aldrig lykkedes klubben at vinde titlen, og det var tydeligt, at begge hold havde stor interesse i at hive den første pokal hjem til deres klub.

Der var stor intensitet og kampiver gennem hele kampen.

På trods af at der gik fire et halvt minut, før begge hold var kommet på måltavlen med et mål hver, så blev første halvleg derfra en målfest.

Aalborg var hele tiden et skridt foran BSV, der lavede en del fejlafleveringer.

Aalborg-føringen toppede efter 17 minutter, hvor Mark Strandgaard med et kontramål bragte nordjyderne i front med 11-7.

Det fik BSV til at spille syv mod seks i angrebsspillet.

Det gav bonus, midtjyderne fik hentet ind på det tabte, og Mads Øris Nielsen bragte balance i regnskabet med en scoring til 15-15, da der manglede tre minutter af første halvleg.

De sidste tre minutter havde dog stadig mange mål at byde på – to til BSV og tre til Aalborg, som kunne gå til pause foran med 18-17.

BSV kom bedst ud fra omklædningsrummet og fik med to hurtige scoringer vendt rundt på resultattavlen og bragt sig i front.

Kort efter var det dog igen vendt til Aalborgs fordel, og kampen tippede frem og tilbage gennem størstedelen af anden halvleg. Midtvejs stod det helt lige 23-23.

Aalborgs René Antonsen fik sin tredje tominutters udvisning syv minutter inde i anden halvleg og måtte sætte sig op på tilskuerpladserne og se resten af kampen.

BSV’s Johan Hansen spillede en stor kamp fra højrefløjen, og med 12 minutter tilbage af kampen sendte han midtjyderne på sejrskurs med et mål til 26-23.

Men marginalerne var imod BSV-mandskabet. To fine skud ramte stolpen, og tre scoringer i træk fra Aalborg gav igen en helt lige kamp.

I de sidste ti minutter af kampen fulgtes de to hold ad, og hvor første halvleg var en målfest, var der lange perioder med måltørke mod slutningen af anden halvleg.

Aalborg kom dog bedst ud af kampens sidste minutter, hvor en del spilafbrydelser satte sit præg.

BSV havde chancen for at udligne med 20 sekunder tilbage, men August Baksår Pedersen missede fra fløjen, og i stedet scorede Aalborgs Janus Smarason til kampens resultat.

Finalen spilles klokken 16 søndag.

Be the first to comment

Leave a Reply