Louise Lyksborg vender hjem til Hillerød

Foto: Patrick Møller

Pressemeddelelse skrevet af Jens Rasmussen

Højrefløjen på Silkeborg-Voels ligahold stopper håndboldkarrieren efter denne sæson. Hun føler, at hun har oplevet det, som hun har drømt om som håndboldspiller

Fra næste sæson vil Louise Lyksborgs navn ikke figurere på nogen kamprapport eller noget holdkort i håndboldsportens verden. Hun takker af i Silkeborg-Voel efter denne sæson, hvor hun netop er vendt tilbage på Ligaholdet efter barselsorlov. ”Det er min egen beslutning. 100 procent. Den er velovervejet, og jeg er slet ikke i tvivl. Jeg kan mærke det i maven, og jeg har altid sagt til mig selv, at når jeg kunne mærke det i maven og se mig selv i spejlet, at nu er det nu, så skulle jeg gøre det. Og det er nu”, siger Louise Lyksborg med tydelig overbevisning i stemmen.

Hun har netop afsluttet en træning med holdkammeraterne i Voel-Hallen og sætter ord på sin beslutning om et markant skifte i sit liv.”Håndbold har været en kæmpe del af mit liv i mange, mange år. Jeg vil gerne prøve noget andet nu. Jeg mangler et halvt år af min uddannelse som socialrådgiver, og jeg vil gerne prøve ”rigtigt” erhvervsliv. Jeg kan mærke, at de ting, jeg skal sige fra for at passe mit håndbold,  er blevet sværere og sværere for mig. Der er nogle ting, jeg savner, som jeg gerne vil ud og prøve, og som jeg ikke kan kombinere med håndbold”, siger Louise Lyksborg.

Glad for selv at træffe beslutningen

Hun har oprigtigt lyst til et otte til fire job. ”Det nemmeste var bare at fortsætte, for det er den hverdag, jeg kender. Det er ukendt territorium, jeg skal ud på. Det tror jeg også, jeg har brug for. Jeg er glad for, at jeg selv kan tage beslutningen, og det ikke er en skade i et knæ eller en skulder, der bestemmer det. Det er jeg taknemmelig for”, siger Louise Lyksborg.

Hun har også et stort ønske om at komme tættere på familien i Hillerød, hvor hun er vokset op og trådte sine første håndboldsko. ”Min familie bor på Sjælland, og jeg savner dem rigtig meget. Dem har jeg gladeligt sagt fra til i alle årene, som jeg nu kan mærke er hårdt. Det sidste afgørende er så min søn William, som jeg fødte sidste år”, siger Louise Lyksborg.

Hun lægger ikke skjul på, at hendes familie altid har bakket hendes valg op. ”Det gør de stadigvæk, og det gør min kæreste også. Der ville være fuld forståelse for, hvis jeg fortsatte håndboldkarrieren. Det er 100 procent mig, der føler, at der er for mange ting, jeg skal sige fra over for. Det har jeg ikke lyst til mere”, siger Louise Lyksborg.

Alligevel er hendes valg fuld af modsætninger, for hun har altid elsket håndbold. ”Kampene er fantastiske, men alt det hårde arbejde, der også skal lægges i det, og som folk ikke ser, med træning og rejsetid som f.eks. busture til Nykøbing Falster er hårdt. Når vi har ferie, træner vi jo også, og man skal derfor altid finde et hotel, hvor der er styrketræning. Og jeg kan godt mærke, at når jeg gør hele regnskabet op, så har jeg ikke den ild til det mere”, siger Louise Lyksborg.

Har fået opfyldt drømmen

Hun tøver lidt, da hun skal forholde sig til, om hun har nået alt det, hun har drømt om som håndboldspiller. ”Jeg er meget ærgerrig. Man vil altid gerne have haft mere. Men jeg har nået mange flotte ting. Jeg ville gerne have været til OL, men jeg er stolt af min karriere, og det jeg har nået med landshold og klubhold. For mig har det altid handlet om at have det sjovt. Men det har aldrig været svært for mig at prioritere håndbold. Det er det begyndt at blive, men ja, jeg har nået det, jeg har drømt om”, siger Louise Lyksborg.

Der er ikke store chancer for at se hende på håndboldbanen på et lavere niveau. ”Det kan jeg ikke forestille mig, men man skal aldrig sige aldrig. Jeg tror bare ikke, at jeg har temperament til at spille på et lavere niveau. Men jeg kommer til at savne det sociale sammen med ”pigerne”, som man har lukket ind i sin hverdag, og som man betror sig til. Man kommer utrolig tæt på dem, man spiller på hold med. Så tæt kommer man ikke på hinanden på en almindelig arbejdsplads”, siger Louise Lyksborg. Hun vil dog nyde sin sidste tid i Silkeborg-Voel. ”Vi skal i det slutspil. Jeg er ikke der, hvor jeg var, før jeg blev gravid, men jeg vil slutte så godt af, som jeg kan. Jeg nyder de sidste kampe, for jeg får måske aldrig lov til mere at løbe ind foran 1000 mennesker og få råbt mit navn op”, siger Louise Lyksborg.

Silkeborg-Voel var ikke et trin ned

I håndboldkredse var man overrasket over, at Louise Lyksborg i sommeren 2016 valgte et klubskifte fra Viborg HK til Silkeborg-Voel. ”Jeg har ikke oplevet at være kommet til et lavere niveau. Silkeborg-Voel har ambitionerne. Det første år jeg var her, var vi tæt på at komme i enDM-semifinale. Jeg har ikke savnet noget i Silkeborg-Voel, for jeg har været så glad for at være her. Klubben er steppet op og er blevet mere og mere professionel”, siger Louise Lyksborg og hentyder blandt andet til det nyoprettede aktieselskab.

Hun håber også, at hun selv har kunnet bidrage til nogle af de unge fløjspilleres udvikling i klubben. ”Hvis bare Lea Hansen og Emilie Ytting kan bruge lidt af det, jeg har sagt, er det fedt”, siger Louise Lyksborg, der også opfordrer unge spillere til at prøve sig selv af i udlandet, hvis de får muligheden for det. ”Jeg kom til Tyskland som 22-årig og skulle bare spille håndbold. Du lærer så meget om dig selv og lærer et nyt sprog. Dertil kommer oplevelserne”, siger hun og smiler, da det lige bliver påpeget, at hun fandt kæresten under sit ophold i Leipzig og tog ham med til Danmark.

Man kan altid komme hjem, og det gør hun så nu bogstavelig talt. Helt hjem til Hillerød.

Giver mere end hun tager imod

Træner Jakob Andreasen er fuld af lovord om Louise Lyksborg, som han har kendt længe. ”Det var en drømmespiller for mig at kunne hente i Viborg. Hun er en spiller fra øverste hylde, der selv har kunnet vælge. Men hun er også en spiller med hjertet på rette sted, for hun er klubbens, holdets og trænerens højre hånd. Jeg var glad for, at hun kunne se sig selv i en klub som vores” siger Jakob Andreasen.

Han peger også på den tryghed, som Louise Lyksborg er med til at give sine medspillere og ikke mindst de to unge fløjspillere i klubben, Lea Hansen og Emilie Ytting. ”Louise Lyksborg er en spiller, der giver mere end hun tager imod. Hun er der altid for sine medspillere, og vi har da savnet hende i denne sæson, hvor hun først nu er tilbage. Hun har også nået en alder, hvor hun er blevet mor, og det har også haft betydning for hende.  Men hun havde to gode sæsoner, hvor hun gik all-in i Silkeborg-Voel” siger Jakob Andreasen. Han mener også, at Louise Lyksborgs mange kvaliteter har været overset. ”Hun er uretmæssigt blevet sorteret fra i nogle sammenhænge. Efter min mening er hun den bedste forsvarsfløj, jeg har kendt” siger Jakob Andreasen.

Gør ikke noget på 80-90 procent

Direktør Mikael Bak er ikke i tvivl om, at Louise Lyksborg har valgt sin nye tilværelse med omhu. ”Louise Lyksborg er en spiller, der har mærket efter, hvad der var det rigtige for hende. Hun vil altid vælge det, som hun brænder 110 procent for. Og hun har så ikke kunnet se sig selv spille på 80-90 procent. I stedet for har hun den professionelle indstilling, at hun siger tingene, som de er” siger Mikael Bak. Han påpeger også, at Louise Lyksborg har haft betydning for alle i klubben. ”Hun er en fantastisk personlighed, der har betydet meget for klubben i forhold til hendes indgang til tingene. Hun har løftet opgaven som spiller flot, og hun er nu klar til et nyt kapitel i sit liv” siger Mikael Bak.


FAKTA

  • Louise Lyksborg
  • 17. januar 1988 (31 år)
  • Højre fløj
  • 168 cm
  • Tidligere klubber: Høj, Hillerød HK, Lyngby, FC København, HC Leipzig, Viborg HK, Silkeborg-Voel KFUM
  • Højdepunkter i karrieren: Guld ved U18 EM, U18 VM og U20 EM. Vandt i sæsonen 2013-2014 både landspokalturneringen, Cup Winners Cup og DM med Viborg HK
  • Landshold: 30 A-landskampe, debut 16. oktober 2007

For yderligere oplysninger:

  • Louise Lyksborg 29 44 52 91
  • Træner Jakob Andreasen 40 75 47 47
  • Direktør Mikael Bak 28 57 58 42

Pressemeddelelse skrevet af Jens Rasmussen

Højrefløjen på Silkeborg-Voels ligahold stopper håndboldkarrieren efter denne sæson. Hun føler, at hun har oplevet det, som hun har drømt om som håndboldspiller

Fra næste sæson vil Louise Lyksborgs navn ikke figurere på nogen kamprapport eller noget holdkort i håndboldsportens verden. Hun takker af i Silkeborg-Voel efter denne sæson, hvor hun netop er vendt tilbage på Ligaholdet efter barselsorlov. ”Det er min egen beslutning. 100 procent. Den er velovervejet, og jeg er slet ikke i tvivl. Jeg kan mærke det i maven, og jeg har altid sagt til mig selv, at når jeg kunne mærke det i maven og se mig selv i spejlet, at nu er det nu, så skulle jeg gøre det. Og det er nu”, siger Louise Lyksborg med tydelig overbevisning i stemmen.

Hun har netop afsluttet en træning med holdkammeraterne i Voel-Hallen og sætter ord på sin beslutning om et markant skifte i sit liv.”Håndbold har været en kæmpe del af mit liv i mange, mange år. Jeg vil gerne prøve noget andet nu. Jeg mangler et halvt år af min uddannelse som socialrådgiver, og jeg vil gerne prøve ”rigtigt” erhvervsliv. Jeg kan mærke, at de ting, jeg skal sige fra for at passe mit håndbold,  er blevet sværere og sværere for mig. Der er nogle ting, jeg savner, som jeg gerne vil ud og prøve, og som jeg ikke kan kombinere med håndbold”, siger Louise Lyksborg.

Glad for selv at træffe beslutningen

Hun har oprigtigt lyst til et otte til fire job. ”Det nemmeste var bare at fortsætte, for det er den hverdag, jeg kender. Det er ukendt territorium, jeg skal ud på. Det tror jeg også, jeg har brug for. Jeg er glad for, at jeg selv kan tage beslutningen, og det ikke er en skade i et knæ eller en skulder, der bestemmer det. Det er jeg taknemmelig for”, siger Louise Lyksborg.

Hun har også et stort ønske om at komme tættere på familien i Hillerød, hvor hun er vokset op og trådte sine første håndboldsko. ”Min familie bor på Sjælland, og jeg savner dem rigtig meget. Dem har jeg gladeligt sagt fra til i alle årene, som jeg nu kan mærke er hårdt. Det sidste afgørende er så min søn William, som jeg fødte sidste år”, siger Louise Lyksborg.

Hun lægger ikke skjul på, at hendes familie altid har bakket hendes valg op. ”Det gør de stadigvæk, og det gør min kæreste også. Der ville være fuld forståelse for, hvis jeg fortsatte håndboldkarrieren. Det er 100 procent mig, der føler, at der er for mange ting, jeg skal sige fra over for. Det har jeg ikke lyst til mere”, siger Louise Lyksborg.

Alligevel er hendes valg fuld af modsætninger, for hun har altid elsket håndbold. ”Kampene er fantastiske, men alt det hårde arbejde, der også skal lægges i det, og som folk ikke ser, med træning og rejsetid som f.eks. busture til Nykøbing Falster er hårdt. Når vi har ferie, træner vi jo også, og man skal derfor altid finde et hotel, hvor der er styrketræning. Og jeg kan godt mærke, at når jeg gør hele regnskabet op, så har jeg ikke den ild til det mere”, siger Louise Lyksborg.

Har fået opfyldt drømmen

Hun tøver lidt, da hun skal forholde sig til, om hun har nået alt det, hun har drømt om som håndboldspiller. ”Jeg er meget ærgerrig. Man vil altid gerne have haft mere. Men jeg har nået mange flotte ting. Jeg ville gerne have været til OL, men jeg er stolt af min karriere, og det jeg har nået med landshold og klubhold. For mig har det altid handlet om at have det sjovt. Men det har aldrig været svært for mig at prioritere håndbold. Det er det begyndt at blive, men ja, jeg har nået det, jeg har drømt om”, siger Louise Lyksborg.

Der er ikke store chancer for at se hende på håndboldbanen på et lavere niveau. ”Det kan jeg ikke forestille mig, men man skal aldrig sige aldrig. Jeg tror bare ikke, at jeg har temperament til at spille på et lavere niveau. Men jeg kommer til at savne det sociale sammen med ”pigerne”, som man har lukket ind i sin hverdag, og som man betror sig til. Man kommer utrolig tæt på dem, man spiller på hold med. Så tæt kommer man ikke på hinanden på en almindelig arbejdsplads”, siger Louise Lyksborg. Hun vil dog nyde sin sidste tid i Silkeborg-Voel. ”Vi skal i det slutspil. Jeg er ikke der, hvor jeg var, før jeg blev gravid, men jeg vil slutte så godt af, som jeg kan. Jeg nyder de sidste kampe, for jeg får måske aldrig lov til mere at løbe ind foran 1000 mennesker og få råbt mit navn op”, siger Louise Lyksborg.

Silkeborg-Voel var ikke et trin ned

I håndboldkredse var man overrasket over, at Louise Lyksborg i sommeren 2016 valgte et klubskifte fra Viborg HK til Silkeborg-Voel. ”Jeg har ikke oplevet at være kommet til et lavere niveau. Silkeborg-Voel har ambitionerne. Det første år jeg var her, var vi tæt på at komme i enDM-semifinale. Jeg har ikke savnet noget i Silkeborg-Voel, for jeg har været så glad for at være her. Klubben er steppet op og er blevet mere og mere professionel”, siger Louise Lyksborg og hentyder blandt andet til det nyoprettede aktieselskab.

Hun håber også, at hun selv har kunnet bidrage til nogle af de unge fløjspilleres udvikling i klubben. ”Hvis bare Lea Hansen og Emilie Ytting kan bruge lidt af det, jeg har sagt, er det fedt”, siger Louise Lyksborg, der også opfordrer unge spillere til at prøve sig selv af i udlandet, hvis de får muligheden for det. ”Jeg kom til Tyskland som 22-årig og skulle bare spille håndbold. Du lærer så meget om dig selv og lærer et nyt sprog. Dertil kommer oplevelserne”, siger hun og smiler, da det lige bliver påpeget, at hun fandt kæresten under sit ophold i Leipzig og tog ham med til Danmark.

Man kan altid komme hjem, og det gør hun så nu bogstavelig talt. Helt hjem til Hillerød.

Giver mere end hun tager imod

Træner Jakob Andreasen er fuld af lovord om Louise Lyksborg, som han har kendt længe. ”Det var en drømmespiller for mig at kunne hente i Viborg. Hun er en spiller fra øverste hylde, der selv har kunnet vælge. Men hun er også en spiller med hjertet på rette sted, for hun er klubbens, holdets og trænerens højre hånd. Jeg var glad for, at hun kunne se sig selv i en klub som vores” siger Jakob Andreasen.

Han peger også på den tryghed, som Louise Lyksborg er med til at give sine medspillere og ikke mindst de to unge fløjspillere i klubben, Lea Hansen og Emilie Ytting. ”Louise Lyksborg er en spiller, der giver mere end hun tager imod. Hun er der altid for sine medspillere, og vi har da savnet hende i denne sæson, hvor hun først nu er tilbage. Hun har også nået en alder, hvor hun er blevet mor, og det har også haft betydning for hende.  Men hun havde to gode sæsoner, hvor hun gik all-in i Silkeborg-Voel” siger Jakob Andreasen. Han mener også, at Louise Lyksborgs mange kvaliteter har været overset. ”Hun er uretmæssigt blevet sorteret fra i nogle sammenhænge. Efter min mening er hun den bedste forsvarsfløj, jeg har kendt” siger Jakob Andreasen.

Gør ikke noget på 80-90 procent

Direktør Mikael Bak er ikke i tvivl om, at Louise Lyksborg har valgt sin nye tilværelse med omhu. ”Louise Lyksborg er en spiller, der har mærket efter, hvad der var det rigtige for hende. Hun vil altid vælge det, som hun brænder 110 procent for. Og hun har så ikke kunnet se sig selv spille på 80-90 procent. I stedet for har hun den professionelle indstilling, at hun siger tingene, som de er” siger Mikael Bak. Han påpeger også, at Louise Lyksborg har haft betydning for alle i klubben. ”Hun er en fantastisk personlighed, der har betydet meget for klubben i forhold til hendes indgang til tingene. Hun har løftet opgaven som spiller flot, og hun er nu klar til et nyt kapitel i sit liv” siger Mikael Bak.


FAKTA

  • Louise Lyksborg
  • 17. januar 1988 (31 år)
  • Højre fløj
  • 168 cm
  • Tidligere klubber: Høj, Hillerød HK, Lyngby, FC København, HC Leipzig, Viborg HK, Silkeborg-Voel KFUM
  • Højdepunkter i karrieren: Guld ved U18 EM, U18 VM og U20 EM. Vandt i sæsonen 2013-2014 både landspokalturneringen, Cup Winners Cup og DM med Viborg HK
  • Landshold: 30 A-landskampe, debut 16. oktober 2007

For yderligere oplysninger:

  • Louise Lyksborg 29 44 52 91
  • Træner Jakob Andreasen 40 75 47 47
  • Direktør Mikael Bak 28 57 58 42

Be the first to comment

Leave a Reply