Behandlingsgaranti er ukendt for mange syge

Mange patienter ved ikke, at de har krav på behandling inden for 30 dage. Andre kender deres rettighed, men har ikke overskud til selv at finde et sygehus med ledig tid.

Derfor er formand for paraplyorganisationen Danske Patienter Camilla Hersom tilfreds med, at regeringen vil forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre til et andet sygehus.

En hjælp som ikke mindst skal komme de mindre ressourcestærke til gode.

– Set fra patienternes perspektiv er det selvfølgelig glædeligt, hvis det kan blive virkelighed. Det betyder, at der ingen vej er udenom patientens rettighed. Det er positivt, hvis man nu vil sætte vilje bag den, siger Camilla Hersom.

Initiativet bliver en del af regeringens kommende udspil til en sundhedsreform, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen under et besøg på Slagelse Sygehus mandag.

– Hvis der er et sted, hvor der er så meget pres, at man ikke kan behandle til tiden, så er det bedst for patienten, bedst for samfundsøkonomien, bedst for os alle sammen, hvis vi hjælper patienten og holder patienten i hånden hen til der, hvor der er plads til at få lavet den operation, man har brug for, siger han.

I dag er det sådan, at man som patient har ret til at bruge det udvidede frie sygehusvalg, hvis man kommer til at vente længere end 30 dage på at blive behandlet på et sygehus i en af landets fem regioner.

Men mange patienter bruger af den ene eller anden grund ikke den rettighed, siger Danske Patienters formand, Camilla Hersom.

– Alt for mange ved ikke, at de har den. Andre forstår ikke den information, de får fra sygehuset, og derfor gør de ikke brug af den.

– Nu bliver det sygehusets ansvar, at alle behandles inden for garantien, og det kan vi kun være tilfredse med, siger Camilla Hersom.

/ritzau/

Be the first to comment

Leave a Reply