Spareplan vedtaget – Kommuner får mulighed for tilskud

Foto Niels Åge Skovbo

Regionsrådet har vedtaget tilpasning af den regionale bustrafik. Af hensyn til uddannelsessøgende får 12 kommuner mulighed for et tidsbegrænset driftstilskud. 

Onsdag eftermiddag vedtog regionsrådet den endelige plan for budgetoverholdelse i forbindelse med den kollektive trafik. Dermed spares de nødvendige cirka 60 mio. kroner årligt (med fuld effekt fra 2020) på de blå busser i Region Midtjylland.

Det skal ske ved, at regionen fra 1. april 2019 ophører med at finansiere en række ruter, der i praksis ikke lever op til den regionale opgave på busområdet: At befordre passagerer mellem de større byer på tværs af kommunegrænser, hvor der ikke er anden kollektiv trafik.

Samtidigt besluttede regionsrådet at give en håndsrækning til uddannelsessøgende på syv nuværende busruter, hvor de krydser en kommunegrænse for at komme til deres uddannelse. På disse ruter giver regionen et treårigt tilskud til driften, hvis de pågældende kommuner vælger at føre ruten videre.

– Med dagens nødvendige beslutning fremtidssikrer vi den regionale kollektive transport ved at skabe økonomisk balance mellem udgifter og indtægter. Samtidigt hjælper vi i en periode med at holde hånden under en række ruter i landdistrikter, der har vist sig at have stor betydning for unge uddannelsessøgende, siger formand for regionsrådet Anders Kühnau (S).

Tilskuddene til de syv ruter udgør i alt 5,2 mio. kroner årligt. De er fundet ved at lade en opsparing af statslige midler til letbanedriften på cirka 10 mio. kroner årligt – der er opstået som følge af sparede driftsomkostninger til den endnu ikke åbnede letbane til Grenaa – aflaste den del af sparebehovet, som udgøres af øgede udgifter til letbanen.

Dette skaber i en overgangsperiode luft i budgettet til at dække de syv uddannelsesruter. De resterende 4,8 mio. kroner fungerer som en buffer til dækning af eventuelle stigninger i udgifter til drift af busser og letbane.

Blå busser kører stadig
Når spareplanen er gennemført er Region Midtjyllands budget til kollektiv trafik i 2019 på 337,6 mio. kroner. Dermed vil der også fremover være et veludbygget regionalt rutenet i Midtjylland.

– Det handler om at sikre en sammenhængende kollektiv trafik, hvor region og kommuner i fællesskab løfter opgaven, hvor serviceniveauet er tilpasset det reelle behov, og hvor der er styr på indtægter og udgifter. Samtidigt er det vigtigt at understrege, at regionen fortsat finansierer et stort rutenet af busser, hvor vi netop løser den regionale opgave og forbinder de større byer på tværs af kommunegrænserne, siger formand for regionsrådets udvalg for Regional Udvikling Jørgen Nørby (V).

De ruter, der efter planen ikke længere skal finansieres regionalt, befordrer alle primært passagerer inden for de enkelte kommuner, mens kun få passagerer krydser kommunegrænsen. I forhold til de ruter, der ikke længere finansieres regionalt, er det nu op til kommunerne at afgøre, hvilke af ruterne de ønsker at videreføre som lokalruter.

Fakta

Be the first to comment

Leave a Reply