Silkeborg undgår at skrotte nye solcelleanlæg

Energistyrelsen har netop godkendt de fire solcelleanlæg, som Silkeborg Kommune i god tro har opført på taget af Silkeborg Rådhus og tre skoler, og som sammen med tilsvarende anlæg i 73 andre kommuner i medierne har været omtalt som ”ulovlige solcelleanlæg i kommunerne”.

– Jeg er glad for, at sagen nu er løst, siger borgmester Steen Vindum.

– Vi satte anlæggene op i god tro og i tillid til den gældende lovgivning. Vi blev bragt i en urimelig situation, da man pludselig i 2013 ændre fortolkningen af loven og lavede en for lille pulje til dispensation af de anlæg, der allerede var på vej op. Vi har flere gange gjort energiministeren opmærksom på problemet, både i 2014 og igen her i 2018, og jeg er derfor glad for, at Energistyrelsen nu har godkendt alle vores solcelleanlæg, siger Steen Vindum.

Silkeborg Kommune har i dag 40 solcelleanlæg på kommunens bygninger, og anlæggene leverer ca. 10 % af kommunens eget energiforbrug.

Silkeborg Byråd ventes på byrådsmødet mandag 29. oktober 2018 at styrke kommunens klimaindsat ved at beslutte, at virksomheden Silkeborg Kommune skal være CO2-neutral allerede i 2025.

Dermed hæver byrådet ambitionerne i Silkeborg Kommunes klimapolitik ved at fremrykke målet med fem år fra 2030 – et mål som også omfatter Silkeborg Forsyning.

Baggrund
I 2011 igangsatte Silkeborg Kommune en investering 112 mio. kr. over tre år i energieffektivisering af kommunens skoler, institutioner og andre bygninger, herunder ca. 25 mio. kr. i solcelleanlæg på 40 af kommunes bygninger.

Investeringen blev foretaget ud fra et ønske om at bidrage til den grønne omstilling, og investeringerne blev finansieret via de opnåede besparelser på energiudgifterne.

I 2013 blev fortolkningen af loven ændret, og for kommunerne betød det, at et solcelleanlæg nu blev betragtet som et elværk. Det vil sige, at et solcelleanlæg på taget af en børnehave nu blev betragtet og skulle drives på samme vis som et stort kommunalt kraftvarmeværk. Solcelleanlægget skulle derfor udskilles i et selvstændigt selskab, og samtidigt skulle den producerede strøm sælges til elnettet frem for at blive brugt i den bygning, anlægget sad på.

Denne ændrede fortolkningen af loven førte til et brat stop for flere solcelleanlæg på kommunale bygninger i de danske kommuner.

For at kompensere for de voldsomme ændringer i grundlaget for både eksisterende anlæg og igangværende projekter som følge af den ændrede fortolkning af loven blev det vedtaget at dispensere alle solcelleanlæg opført før 28. juni 2013 og at dispensere alle igangværende projekter indenfor en pulje på 20 MW.

Det viste sig imidlertid, at puljen ikke kunne rumme alle de igangværende projekter i kommunerne, og ved lodtrækning blev det besluttet, hvilke anlæg, der blev dispenseret fra de nye krav, og hvilke anlæg, der nu pludseligt blev drevet i strid med den nye fortolkning af elforsyningsloven. I Silkeborg Kommune betød det i første omgang, at 12 anlæg blev drevet ulovligt, og efter tilbagefald til puljen på grund af ikke-opførte anlæg, fik otte anlæg siden dispensation, mens de fire resterende ikke fik dispensation: Et anlæg på taget af Silkeborg Rådhus og tre anlæg på skoler.

De fire nu ulovlige anlæg stod herefter på venteliste til dispensationspuljen, hvor der løbende skete tilbagefald af anlæg, som alligevel ikke blev opført.

Silkeborg Kommune kontaktede både i 2014 og igen i 2018 den siddende energiminister for at gøre opmærksom på problemet og det samfundsmæssige tab ved at skulle skrotte de nyopførte, men nu ulovlige anlæg. Samtidig forsøgte Silkeborg Kommune sammen med andre kommuner at finde mulige løsninger på lovliggørelsen af anlæggene, mens de fortsat stod på venteliste til en dispensation fra den nye fortolkning af loven.

I efteråret 2018 meddelte Energistyrelsen til Silkeborg Kommunes store glæde, at de fire anlæg nu har fået dispensation.

Silkeborg Byråd ventes mandag 29. oktober 2018 at styrke kommunens klimaindsat ved at beslutte, at virksomheden Silkeborg Kommune skal være CO2-neutral allerede i 2025.

Dermed hæver byrådet ambitionerne i Silkeborg Kommunes klimapolitik ved at fremrykke målet med fem år fra 2030 – et mål som også omfatter Silkeborg Forsyning.

Desuden vil byrådet fortsat arbejde aktivt for, at Silkeborg Kommune som geografisk område nedbringer CO2-udledningen.

Fakta:
Eksempler på Silkeborg Kommunes klimaindsatser i de senere år

  • Opførelse af verdens største solvarmeanlæg
  • Energioptimering af bygninger for over 100 mio. kr.
  • Solceller på tagene af skoler, institutioner, rådhuset m.fl. producerer ca. 10 % af kommunens el-forbrug
  • Alle 19.200 gadelys er skiftet ud til LED-lys
  • De gule bybusser kører på grøn biogas
  • Affaldssortering og genbrug er sat i system
  • Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening om årlige reduktioner i CO2-udledningen
  • Uddannelse af driftspersonale og fokus på reduktion af energispild

Energistyrelsen har netop godkendt de fire solcelleanlæg, som Silkeborg Kommune i god tro har opført på taget af Silkeborg Rådhus og tre skoler, og som sammen med tilsvarende anlæg i 73 andre kommuner i medierne har været omtalt som ”ulovlige solcelleanlæg i kommunerne”.

– Jeg er glad for, at sagen nu er løst, siger borgmester Steen Vindum.

– Vi satte anlæggene op i god tro og i tillid til den gældende lovgivning. Vi blev bragt i en urimelig situation, da man pludselig i 2013 ændre fortolkningen af loven og lavede en for lille pulje til dispensation af de anlæg, der allerede var på vej op. Vi har flere gange gjort energiministeren opmærksom på problemet, både i 2014 og igen her i 2018, og jeg er derfor glad for, at Energistyrelsen nu har godkendt alle vores solcelleanlæg, siger Steen Vindum.

Silkeborg Kommune har i dag 40 solcelleanlæg på kommunens bygninger, og anlæggene leverer ca. 10 % af kommunens eget energiforbrug.

Silkeborg Byråd ventes på byrådsmødet mandag 29. oktober 2018 at styrke kommunens klimaindsat ved at beslutte, at virksomheden Silkeborg Kommune skal være CO2-neutral allerede i 2025.

Dermed hæver byrådet ambitionerne i Silkeborg Kommunes klimapolitik ved at fremrykke målet med fem år fra 2030 – et mål som også omfatter Silkeborg Forsyning.

Baggrund
I 2011 igangsatte Silkeborg Kommune en investering 112 mio. kr. over tre år i energieffektivisering af kommunens skoler, institutioner og andre bygninger, herunder ca. 25 mio. kr. i solcelleanlæg på 40 af kommunes bygninger.

Investeringen blev foretaget ud fra et ønske om at bidrage til den grønne omstilling, og investeringerne blev finansieret via de opnåede besparelser på energiudgifterne.

I 2013 blev fortolkningen af loven ændret, og for kommunerne betød det, at et solcelleanlæg nu blev betragtet som et elværk. Det vil sige, at et solcelleanlæg på taget af en børnehave nu blev betragtet og skulle drives på samme vis som et stort kommunalt kraftvarmeværk. Solcelleanlægget skulle derfor udskilles i et selvstændigt selskab, og samtidigt skulle den producerede strøm sælges til elnettet frem for at blive brugt i den bygning, anlægget sad på.

Denne ændrede fortolkningen af loven førte til et brat stop for flere solcelleanlæg på kommunale bygninger i de danske kommuner.

For at kompensere for de voldsomme ændringer i grundlaget for både eksisterende anlæg og igangværende projekter som følge af den ændrede fortolkning af loven blev det vedtaget at dispensere alle solcelleanlæg opført før 28. juni 2013 og at dispensere alle igangværende projekter indenfor en pulje på 20 MW.

Det viste sig imidlertid, at puljen ikke kunne rumme alle de igangværende projekter i kommunerne, og ved lodtrækning blev det besluttet, hvilke anlæg, der blev dispenseret fra de nye krav, og hvilke anlæg, der nu pludseligt blev drevet i strid med den nye fortolkning af elforsyningsloven. I Silkeborg Kommune betød det i første omgang, at 12 anlæg blev drevet ulovligt, og efter tilbagefald til puljen på grund af ikke-opførte anlæg, fik otte anlæg siden dispensation, mens de fire resterende ikke fik dispensation: Et anlæg på taget af Silkeborg Rådhus og tre anlæg på skoler.

De fire nu ulovlige anlæg stod herefter på venteliste til dispensationspuljen, hvor der løbende skete tilbagefald af anlæg, som alligevel ikke blev opført.

Silkeborg Kommune kontaktede både i 2014 og igen i 2018 den siddende energiminister for at gøre opmærksom på problemet og det samfundsmæssige tab ved at skulle skrotte de nyopførte, men nu ulovlige anlæg. Samtidig forsøgte Silkeborg Kommune sammen med andre kommuner at finde mulige løsninger på lovliggørelsen af anlæggene, mens de fortsat stod på venteliste til en dispensation fra den nye fortolkning af loven.

I efteråret 2018 meddelte Energistyrelsen til Silkeborg Kommunes store glæde, at de fire anlæg nu har fået dispensation.

Silkeborg Byråd ventes mandag 29. oktober 2018 at styrke kommunens klimaindsat ved at beslutte, at virksomheden Silkeborg Kommune skal være CO2-neutral allerede i 2025.

Dermed hæver byrådet ambitionerne i Silkeborg Kommunes klimapolitik ved at fremrykke målet med fem år fra 2030 – et mål som også omfatter Silkeborg Forsyning.

Desuden vil byrådet fortsat arbejde aktivt for, at Silkeborg Kommune som geografisk område nedbringer CO2-udledningen.

Fakta:
Eksempler på Silkeborg Kommunes klimaindsatser i de senere år

  • Opførelse af verdens største solvarmeanlæg
  • Energioptimering af bygninger for over 100 mio. kr.
  • Solceller på tagene af skoler, institutioner, rådhuset m.fl. producerer ca. 10 % af kommunens el-forbrug
  • Alle 19.200 gadelys er skiftet ud til LED-lys
  • De gule bybusser kører på grøn biogas
  • Affaldssortering og genbrug er sat i system
  • Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening om årlige reduktioner i CO2-udledningen
  • Uddannelse af driftspersonale og fokus på reduktion af energispild

Be the first to comment

Leave a Reply