Storspillende Skov føler sig i bedste form nogensinde

FCK’s Robert Skov føler sig i forrygende form for tiden.

Søndag scorede den 22-årige offensivspiller to gange, da københavnerne slog AGF med 4-2, og det var femte kamp på stribe, at Skov kom på måltavlen.

Den jordnære jyde medgiver da også gerne, at han lige nu er i sin bedste fodboldform nogensinde.

– Uden tvivl. Jeg føler mig i rigtig god form, og jeg har det rigtig godt. Jeg nyder at spille fodbold, siger Robert Skov.

De to mål mod AGF blev begge hamret ind fra lang afstand, og han har knoklet for at udvikle sin sparketeknik.

– Der ligger en masse hårdt arbejde bag. Det er træning, træning og træning. Så længe jeg kan huske, har jeg øvet mig i at sparke til en bold.

– Det har jeg arbejdet med, siden jeg var en lille dreng. Så er det bare dejligt at se, at det også lykkes i kampene, siger han.

Skov mener, at han har forbedret sig på alle parametre, siden han i vinter skiftede fra Silkeborg til FCK.

Manager Ståle Solbakken er begejstret for sin unge kantspiller, og han slår fast, at Skov også spiller i FCK efter det kommende transfervindue.

– Nu skal han bygge på her, før han tager det rigtige skridt og ikke tager til en lorteklub, siger Ståle Solbakken med et smil.

– Det er bedre at vente, og så kan han gå til en rigtig god klub i en rigtig god liga.

Skov har i øvrigt intet problem med at holde benene på jorden trods sin nuværende succes, slår Solbakken fast.

– Han er helt uberørt. Vi har en meget god sportspsykolog ansat, men jeg har ikke bedt dem tage fat i Robert for at få ham ned på jorden, siger Solbakken med et grin.

/ritzau/

Be the first to comment

Leave a Reply