Peter Friis reddede et point til SIF

Det blev 1-1 mellem SIF og Viborg søndag eftermiddag. Et til tider trængt SIF-mandskab kunne se holdets keeper, Peter Friis, stå en stor kamp.

SIF kunne takke Peter Friis Jensen for, at det blev til et point i Viborg søndag eftermiddag. Fire 100 procents chancer til Viborg afværgede han, og dermed kunne SIF rejse fra domkirkebyen med 1-1 efter 1-0 føring ved pausen på et drømmemål af Stephan Petersen.

Michael Hansen havde foretaget to ændringer i sin startopstilling i forhold til seneste opgør – 2-1 sejren over HB Køge en uge tidligere. Svenn Crone var tilbage på højre back efter afsoning af karantæne, og Magnus Mattsson gled ind på den offensive plads lige bag Ronnie Schwartz efter sin tur med U20-landsholdet. Det betød bænkeplads til Dennis Flinta og Marc Rochester.

Hjemmeholdet lagde et aggressivt pres på SIF fra første fløjt. Nicklas Røjkjær var den første til at true i SIF-feltet, men Svenn Crone fik blokeret hans forsøg på gennembrud i det 4. minut. Også Christian Sivebæk bød ind med et langskud, der suste lige over Peter Friis’ mål.

Store chancer til Viborg og mål til SIF
SIF kom bedre med i fortsættelsen og havde også muligheder på omstillinger. Svenn Crone brød godt igennem på højrekanten efter et kvarter og var tæt på at sætte Ronnie Schwartz op til en skudmulighed med et fladt indlæg, der dog ikke nåede igennem til SIF-topscoreren. Størst chance i halvlegens første halvdel tilfaldt dog Viborg-angriber Andreas Albers, der headede godt på indlæg fra Oliver Thychosen, men oppe under overliggeren fik Peter Friis afværget til hjørnespark På det havde Christian Sivebæk en mulighed, men igen måtte SIF takke Friis for at afværge en Viborg-scoring.

Midt i SIF’s trængselstider forløste Stephan Petersen tingene. Med et vidunderligt langskud i det 21. minut placerede han bolden helt oppe i krogen uden chance for Viborg-keeper Ingvar Jónsson. Petersen var listet over i venstre side af banen, modtog bolden et stykke udenfor feltet, vendte rundt og fyrede af. Og bang, så var SIF foran i Viborg.

Ny chance til Stephan P.
Viborg fortsatte med at sætte SIF under pres – og SIF fortsatte med at få omstillingsmuligheder. Stephan Petersen slap fem minutter efter scoringen fri til endnu en skudchance, men denne gang fik Ingvar Jónsson i Viborg-målet afværget. Også Ronnie Schwartz kom til en skudmulighed, men kiksede sit venstrefods-forsøg, så Jónsson uden problemer kunne samle bolden op. Kampen var ved at sætte sig med Viborg som fysisk dominerende og SIF med farlige og fodrappe omstillings-chancer.

Viborg lagde ud efter pausen som de havde indledt kampen – med tungt fysisk pres på SIF’s defensiv. Denne gang gav det bonus for hjemmeholdet. Der var knapt spillet tre minutter af halvlegen, da det stod 1-1. Et presset SIF-forsvar fik ikke generet George Fochive på en skudmulighed udenfor feltet, så Viborg-spilleren kunne med et behersket spark tæt op ad den ene stolpe udligne.

Trængselstider for SIF
I minuttet efter udligningen fik Christian Sivebæk en friløber, men Peter Friis kom god ud af sit felt og tacklede bolden fra den hurtige Viborg-kant. Endnu en målafværgende redning fra SIF-keeperen. Og som om det ikke var nok afværgede han endnu en 100 procents chance til Nicklas Røjkjær få øjeblikke senere. SIF var i sandhed trængt fra 2. halvlegs indledning.

Minutterne gik, SIF red stormen af og kom bedre med, dog uden at kunne tilspille sig åbne chancer. Michael Hansen byttede Jeppe Okkels for Marc Rochester, men nogen afgørelse tvang det ikke af sig. Dermed endte det 1-1 i topkampen i Viborg.

SIF spiller hjemme på JYSK park næste søndag, hvor Hvidovre kommer på besøg med kampstart kl. 13.45. Køb billet til kampen her.

Kampen i tal:
NordicBet Liga, 13. runde, 21. oktober kl. 13.45 på Energi Viborg Arena:
Viborg FF – Silkeborg IF 1-1 (0-1)
Mål: 0-1 Stephan Petersen (21.), 1-1 George Fochive (48.)
Advarsler: Christian Sivebæk, Viborg, Mikkel Vendelbo, Jeppe Okkels, SIF.
Tilskuere: 4.035
Viborg FF (4-2-3-1): Ingvar Jónsson – Mikkel Knudsen, Nikko Boxall, Jakob Bonde, Alexander Fischer – Jeppe Grønning, George Fochive (74.: Jeff Mensah) – Christian Sivebæk, Nicklas Røjkjær (68.: Jung Bin Park), Oliver Thychosen (64.: Christian Moses) – Andreas Albers.
Cheftræner: Steffen Højer
Silkeborg IF (4-2-3-1): Peter Friis – Svenn Crone, Simon Jakobsen, Anders Hagelskjær, Frederik Møller – Mads Emil Madsen, Mikkel Vendelbo – Stephan Petersen, Magnus Mattsson, Jeppe Okkels (74.: Marc Rochester) – Ronnie Schwartz (90.: Shkodran Maholli).
Cheftræner: Michael Hansen.

Be the first to comment

Leave a Reply