Gymnasiers fraværstal skal stilles til skue

Odder Gymnasium. Ipad klasse.

Fraværet på de gymnasiale uddannelser er alt for højt, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA). Fremover skal gymnasierne derfor lægge deres fravær frem.

Og de skal også fastsætte et måltal for, hvor de gerne vil have deres fravær hen. Det fremgår af en ny bekendtgørelse, ministeren har sendt ud til gymnasierne.

– På nogle uddannelsessteder er der opstået en usund kultur, hvor man simpelthen ikke tager uddannelsen alvorligt nok. Det er lige præcis her, man skal sætte ind, siger Riisager.

Hun forventer, at skolerne dermed bliver nødt til at forholde sig til deres fravær, specielt hvis det ligger over landsgennemsnittet. Skolerne må så tage stilling til, hvordan de vil få fraværet ned.

Det kan eksempelvis være ved at arbejde med kulturen på uddannelsesstedet. Eller ved at tage samtaler med de elever, der har højt fravær, forklarer Riisager.

– Endelig må man jo også tag hårdt fat i den, der slet ikke tager uddannelsen alvorligt og i sidste instans udskrive dem, siger Riisager.

Spørgsmål: Forventer du, at flere elever vil blive smidt ud af deres uddannelse som konsekvens af den nye bekendtgørelse?

– Det er svært at sige, hvordan det præcist vil udmønte sig. Det er jo gymnasiernes ansvar at lægge de planer, der skal til for at samle op, siger ministeren.

Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt flere unge vil blive frataget deres SU. Det er også en sanktionsmulighed. Men om den vil blive anvendt hyppigere, er op til uddannelsesstederne.

Merete Riisager præsenterede sin idé om at stramme skruen om de gymnasiale uddannelsers fravær i foråret.

Det skete, efter at ministeriet havde gennemført to stikprøveundersøgelse, hvor det gennemsnitlige fravær viste sig at ligge på 15 procent. Men de uddannelsesinstitutioner, der skal underlægges de nye regler, er ikke begejstrede.

De mener, at ministeren pålægger dem ekstra bureaukrati. Blandt andet fordi mange af dem i forvejen arbejder for at nedbringe fraværet og netop har fastsat måltal, sådan som Riisager efterlyser.

Merete Riisager understreger, at måltallene for fravær skal fastsættes af skolerne selv. De kommer ikke fra centralt hold. Hun vil heller ikke sætte et præcist tal på, hvad hun mener er acceptabelt fravær.

– Tidligere har der været et pejlemærke på 10 procent. Men i virkeligheden kan det sagtens ligge noget under det, vil jeg mene.

– I det hele taget bør man sætte nogle høje forventninger til unge mennesker, som er friske og raske, om at de selvfølgelig møder op på det uddannelsessted, de har indskrevet sig på.

/ritzau/

Brinks box
Revision Limfjord 02/10 sb

Be the first to comment

Leave a Reply