Regnemaskinen kan styre taktikken i VM-brag mod Sverige

Foto: DBU Per Kjærbye

Det danske kvindelandshold kan tirsdag aften kvalificere sig til næste års VM med en sejr over Sverige.

Men selv uafgjort eller sågar et nederlag kan muligvis give danskerne en chance for at spille sig til VM gennem en playoff-turnering med deltagelse af de fire bedste toere fra syv europæiske kvalifikationsgrupper.

Landstræner Lars Søndergaard går først og fremmest efter sejren i Viborg, men han kan finde på at ændre strategi.

– Vi har en finale mod Sverige, som vi skal ud at vinde. Sverige kan nøjes med uafgjort. Det vil være nemmest for os at slå dem og at kvalificere os direkte til VM, siger Lars Søndergaard.

– Det bliver en svær kamp, det er fifty-fifty og stolpe-ud eller stolpe-ind kan blive afgørende.

– Derfor kan det være, at vi på et tidspunkt – afhængigt af resultaterne i de andre grupper – skal stille os tilfredse med at komme i playoff og tage den derfra. Det giver os en livline mere, siger han.

Landstræneren vil have sit fokus på kampen i Viborg, mens andre fra staben holder nøje øje med det komplicerede toer-regnskab.

Toer-regnskabet gøres ekstra indviklet af, at det dårligste hold fra hver kvalifikationsgruppe skal pilles ud af optællingen.

– Vi er nødt til at følge med, hvis vi skal være seriøse.

– Hvis et uafgjort resultat måske ikke er nok til at komme i playoff, så skal vi vide det. Har vi for eksempel uafgjort og et nederlag vil sende os ud af playoff, så skal vi måske ikke kaste alt frem for at slå Sverige.

– Vi er nødt til at holde øje med den slags scenarier, siger han.

VM-braget mod Sverige spilles klokken 17 på et udsolgt stadion i Viborg.

/ritzau/

Be the first to comment

Leave a Reply