Varme nætter sender kroppen på overarbejde

En hedebølge ruller over landet, og selv om natten kommer temperaturen flere steder i landet ikke under 20 grader.

Det giver udfordringer i mange soveværelser. Mange vender og drejer sig i sengen og har svært ved at sove.

Det skyldes ifølge søvnvejleder Mikael Rasmussen, at varmen sender kroppen på overarbejde.

– De fleste oplever for tiden at gå ind i et soveværelse, som er betydeligt varmere end normalt.

– Det betyder, at man sveder lidt, og det sender kroppen på overarbejde for at komme af med varmen.

– Og det kan for mange gøre det svært at falde i søvn, siger Mikael Rasmussen, der holder kurser og foredrag for personer med søvnproblemer.

Den optimale sovetemperatur ligger på 16-20 grader. Men det kan være svært at nå derned med de høje temperaturer i øjeblikket.

– Man kan slå vinduerne op, hvis der ikke er støj udenfor, som kan genere. Ellers kan man bruge en vifte til at ventilere rummet lidt, hvis bare man ikke ligger i træk, siger søvnvejlederen.

Dynen kan med fordel skiftes ud med bare et lagen eller et dynebetræk, og topmadrassen bør være svedabsorberende, lyder rådene.

– Hvis man ligger som en anden grillkylling og vender og drejer sig, kan man også stå ud af sengen og lige gå en tur ud på altanen eller i haven 10-15 minutter, siger Mikael Rasmussen.

Det vigtigste er den mentale indstilling, siger han.

– Man skal acceptere det som et vilkår nu og her i det danske sommerland.

– Vi er bygget til at kunne tåle mindre søvn i en periode og kan sagtens præstere eller være noget for andre alligevel.

– Så det handler i høj grad også om accept, siger Mikael Rasmussen.

Begynder man først at stresse over søvnbesværet, kan det ifølge søvnvejlederen gå hen og blive et problem.

– Hvis man lader sig frustrere og irritere for meget over det, kan det gå over i en slags stress, hvor man forbinder sengen med et sted, hvor man ikke kan sove, siger Mikael Rasmussen.

/ritzau/

Be the first to comment

Leave a Reply