Danskerne river rosé ned fra hylderne i sommervarmen

Tedy Car banner 2

Solen har i flere måneder bagt på danskerne, det har gjort os tørstige – og særligt rosévin på dosmersedlen, når vi køber ind.

Hos Salling Group, der står bag Føtex, Bilka og Netto, mærker man en stor efterspørgsel på den lette vin, siger kommunikationskonsulent Julie Spanner Kloppenborg.

– Det varme sommervejr får folk til at købe flere drikkevarer, og vi kan helt klart mærke et stigende salg af de lette sommervine.

– Sammenlignet med sidste år slår salget af blandt andet rosé rekorder. Vi må da også oftere fylde vinhylderne op, siger hun.

Salling Group oplyser ikke salgstal. Men hos Coop, der driver konkurrenterne Kvickly og Fakta, er salget af rosévin steget med 230 procent i maj, juni og juli i forhold til sidste år, skriver Politiken.

Også hos de mindre vinhandlere er den lette vin i høj kurs blandt kunderne, lyder det fra forening af Danske Vinimportører

– Det går rigtig godt – og der er ingen tvivl om, at det her til sommer er rosé, hvidvin og bobler, der står forrest på salgsrampen, siger formand Knut Gotfredsen.

Han forklarer, at der ikke sælges mange flasker af tunge amaronevine i sommervarmen. Det går der derimod af rosévine.

– Når jeg snakker med kollegerne, siger de, at det går rigtig godt, og man kan også se, hvad der står fremme i supermarkederne. Det er helt klart rosé, som er det helt store lige nu, siger Gotfredsen.

Det gode sommervejr ser ud til at vare en rum tid endnu. DMI melder således om landsdækkende hedebølge i de kommende dage.

/ritzau/

Be the first to comment

Leave a Reply