Branchens bedste fagfolk hyldes på Foodexpo

Årets Elever 2018 blev kåret mandag på Foodexpo. Foto: MCH/Tony Brøchner

Foodexpo er i fuld gang. Mange besøgende har allerede lagt vejen forbi MCH Messecenter Herning for at opleve det store aktivitetsprogram, der byder på et væld af fagkonkurrencer på allerhøjeste niveau. Mandag blev der uddelt hæder til blandt andre Danmarks bedste kokke- og tjenerelever.

MCH Messecenter Herning er i disse dage forvandlet til et gastronomisk oplevelsesmekka for fødevarebranchen, hvor besøgende kan gå på opdagelse i 10 fyldte haller. Med et stort aktivitetsprogram byder messen på spændende foredrag, unikke smagsoplevelser og ikke mindst mange imponerende fagkonkurrencer.

Og særligt fagkonkurrencerne har stolte traditioner på Foodexpo, hvor landets allerdygtigste inden for blandt andre kokke-, tjener,- bager-, konditor- og slagterfagene dyster om prestigefyldte priser, faglig hæder og gastronomisk anerkendelse.

Konkurrencer om “Danmarks Bedste”

Søndag og mandag bød blandt andet på hyldest af det gode håndværk i konkurrencerne om Danmarks bedste spegepølse, leverpostej, snackpølse, flæskesvær, grillpølse, rygeostsalat, rørte flødeost og ostetapas.

I slagterkategorien søndag løb Slagteren i Højslev med hele to priser; Danmarks Bedste Leverpostej og Danmarks Bedste Flæskesvær. Og det var således en glad og meget stolt slagtermester, der mandag morgen kunne knibe sig selv i armen:

– Det er en stor ære og glæde at vinde titlerne som Danmarks Bedste Leverpostej og Danmarks Bedste Flæskesvær. Det er en stor anerkendelse af ens håndværk. Vi var oppe mod et stærkt felt, og vi har brugt meget tid på at forberede os ved at gøre det til en event for vores kunder i butikken, som har prøvesmagt produkterne de seneste to måneder, fortæller Marco Laursen, slagtermester fra Slagteren i Højslev.

Mandag gik prisen for Danmarks Bedste Rørte Flødeost til JUTA Ost og Specialiteter, mens Ostekælderen i København både løb med priserne for Danmarks Bedste Rygeostsalat og Danmarks Bedste Ostetapas.

Forrygende elevkonkurrencer styrker branchen

Andendagen på Foodexpo var også præget af imponerende elevkonkurrencer, og her var stemningen intens, da Danmarksmesterskabet for kokke,- tjener-, receptionist- samt smørrebrøds- og cateringelever blev afholdt. Elevkonkurrencerne arrangeres af HORESTA i samarbejde med 3F med henblik på at styrke branchen og skærpe de unge talenters interesse for højgastronomi.

– Elevkonkurrencerne viser både arbejdsgiverne og de mange besøgende, der kommer på Foodexpo, hvor dygtige eleverne er. Vi håber, at flere unge mennesker får øjnene op for elevernes talent, og måske selv får lyst til at søge ind i faget. Branchen mangler arbejdskraft, så vi vil rigtig gerne have flere ind, siger Marianne Kragh, uddannelseschef for HORESTA.

Publikumsfremødet og hyldesten var stor, da vinderne mandag eftermiddag blev afsløret. Titlen som Årets Kokkeelever gik til Mathias Dyhr Rothmann (Restaurant Næss) og Sebastian Holberg Svendsgaard (Restaurant Babette), mens Emma Hjorth (Nordisk Spisehus) og Mikkel Nørgaard Sørensen (Molskroen) løb med titlen som Årets Tjenerelever. Lena Yaa Jensen (Marselisborgcentret) og Savannah Degn Pedersen (Grundfos) blev Årets elever inden for Smørrebrød og Catering, mens Årets Receptionistelev blev Nicoline Rohmann Håkansson (Hotel Comwell Århus).

Blandt andre imponerende konkurrencer mandag blev de nordiske mesterskaber for bagere og konditorer også afholdt. Her vandt Danmark både Nordic Bakery Cup 2018 og Nordic Pastry Cup 2018. Stephanie Svendgaard, Per Eckholdt og Sigurdur Baldvinsson hev sejren i land i Nordic Bakery Cup, mens Cornelia Luckey og Benjamin Hansen tog sejren i Nordic Pastry Cup.

Tirsdag, som er Foodexpos sidste messedag, vil også stå i konkurrencens tegn, når vinderne af blandt andre Danmarks Bedste Romkugle, Danmarks Bedste Fiskefrikadelle, DM i Chokolade for Kokkeelever, Nordens Bedste Kok og Nordens Bedste tjener kåres.

Foodexpo finder sted i MCH Messecenter Herning 18.-20. marts 2018.

Be the first to comment

Leave a Reply