En sejr sikrer 3. pladsen

Foto: Mikkel Breinholdt

Bjerringbro-Silkeborg kan med en sejr fredag aften sikre sig grundspillets 3. plads og point med over i slutspillet. Midtjydernes Johan Hansen vil gerne afgøre det hurtigst muligt.

Når grundspillet for nogle går ind i sin helt afgørende fase, kan Bjerringbro-Silkeborg nemlig have sit på det tørre. Fredag aften møder de Skanderborg hjemme på fortet JYSK arena, og med en sejr her er grundspillets 3. plads i hus. En 3. plads, der giver point med over i det slutspil, der starter i april, og en 3. plads, der efter alt at dømme sikrer europæisk deltagelse i den kommende sæson.

– Vi er godt på hjemmebane, så hvorfor ikke bare lukke den dér. Så har vi nogle kampe, hvor vi er sikre på 3. pladsen. Det kunne være fedt at få det hurtigt afgjort, men uanset hvordan det går, vil vi gerne vinde alle vores kampe for at tage den bedst mulige følelse med ind i slutspillet, siger højre fløjen Johan Hansen, der ikke tænker så meget over, at Bjerringbro-Silkeborg med 3. pladsen i hus vil kunne lægge deres fulde fokus i de to vigtige EHF Cup-kampe, der venter i de to sidste weekender i marts.

– Vi går ind for at vinde alle kampe, men hvis vi ikke er pressede i 888Ligaen, har vi måske lidt mere overskud til EHF Cup-kampene. Men så langt frem har vi ikke snakket. Vi har fokus på en vigtig kamp mod Skanderborg.

Meget 7-mod-6
Mens Bjerringbro-Silkeborg er et halmstrå fra at sikre point fra start på slutspilskontoen, så har Skanderborg med sejre i deres seneste to kampe med Aarhus og Aalborg spillet sig langt fra den direkte nedrykning. Der skal større mirakler til, hvis østjyderne trækker den direkte billet ud af landets bedste håndboldrække. Derfor er det også et hold i medvind, der kommer til JYSK arena, og Johan Hansen peger i særlig grad på, at Skanderborgs 7-mod-6-spil skal stoppes.

– Vi møder et hold, der virkelig har spillet meget 7-mod-6 på det sidste. Mod Aalborg har Peter (Bredsdorff-Larsen, cheftræner red.) talt sammen, at de har spillet 50 ud af kampens 60 minutter med målmanden ude.

– Så det bliver spændende at se, hvor godt vi kan håndtere deres 7-mod-6-spil. Går den del godt for dem, bliver det svært for os, så det skal vi ind og have løst, påpeger Bjerringbro-Silkeborg-fløjen med en fortid i netop Skanderborg.

Bjerringbro-Silkeborg mod Skanderborg kastes i gang fredag aften kl. 18 i JYSK arena, og det er ikke eneste underholdning i håndboldhallen. Efter kampen i 888Ligaen spiller Bjerringbro-Silkeborgs U18-drenge nemlig mod Aalborg Håndbold U18. Billetter til den store håndboldaften i JYSK arena kan købes på www.billetsalg.dk. MJA.dk liveblogger fra Bjerringbro-Silkeborgs møde med Skanderborg.

Af Jonas Løytved

Be the first to comment

Leave a Reply