Bjerringbro-Silkeborg sikrer grundspillets tredjeplads

Foto: Patrick Møller

Bjerringbro-Silkeborg kunne her til aften sikre tredjepladsen i grundspillet og dermed point med over i slutspillet med en sejr over Skanderborg Håndbold. Missionen lykkedes med en sejr på 28-22, og endnu en gang beviste Bjerringbro-Silkeborg, at trods en tæt kamp, så er JYSK Arena et umanerligt svært sted at spille som udehold.

Af: Marc Severinsen

Dagens ret stod på formstærke Skanderborg Håndbold, der kom til Silkeborg med to flotte sejre over henholdsvis Århus og Aalborg Håndbold i bagagen. Det var derfor også et udehold, der havde tro på at det i dag skulle lykkedes at tage point med hjem fra Silkeborg til Smukfests hjemstavn for første gang i mere end 2 år. Ikke siden februar 2016 er det lykkedes The Green Gunmen at hente point, når hjemmeholdet har heddet Bjerringbro-Silkeborg.

Nervøs start

De 2175 tilskuere i JYSK Arena gav holdene en varm velkomst under indløbet, selvom kampen skulle bruge lidt tid på for alvor at komme i gang. Det startede således meget nervøst med flere brændte chancer og tekniske fejl. Det var dog Bjerringbro-Silkeborg, der scoringsmæssigt var i teten og førte med 1-2 mål flere gange. Gæsterne var dog ikke til at ryste af sig, og da Andreas Væver efter 21 minutter udlignede til 11-11 følte Peter Bredsdorff-Larsen sig nødsaget til at taget hjemmeholdets første timeout. Det havde umiddelbart ikke den ønskede effekt, da gæsterne hurtigt bragte sig foran 11-14 efter Bjerringbro-Silkeborg havde ramt stolpen to gange inden for 20 sekunder. Det lykkedes således udeholdet fra Skanderborg Håndbold at gå til pause foran med 13-15.

The Green Gunmen i teten

2. halvleg startede lidt som den første med flere brændte chancer og flere tekniske fejl. Holdene byttede mål frem og tilbage, men det var stadig udeholdet fra Skanderborg Håndbold, der efter 41 minutter kunne kigge op på måltavlen og se, at Martin Larsens mål til 17-20 havde givet dem en god føring. Nikolaj Øris reducerede til 18-20, hvorefter udeholdet tog timeout. Historien gentog sig fra første halvleg dog med omvendt fortegn, da det denne gang var Bjerringbro-Silkeborg der fik gang i målscoringen efter modstanderholdets timeout. Hjemmeholdet skulle således kun bruge halvandet minut, før Sebastian Skube bragede hjemmeholdet i front med 21-20.

Bjerringbro-Silkeborg bedst når det gælder

Kampen var for alvor på vej ind i sin afgørende fase og Michael V. Knudsens mål til 23-21 med syv minutter igen, gav for alvor hjemmeholdets fan tro på sejr og en tredjeplads i grundspillet. Der blev ikke scoret i de næste to minutter og med lidt over fem minutter igen tog hjemmeholdet timeout. Bredsdorff-Larsens taktiske indspark afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel, som hurtigt bragte sig foran 25-21 og reelt lukkede kampen. Kaptajn Knudsen fik lov at lukke ballet med sin scoring til 28-22 og dermed sikrede hjemmeholdet sig to yderst vigtige point, som sikrede tredjepladsen i 888-Ligaen og dermed vigtige point med over i slutspillet.

Kampens spiller blev fuldt fortjent Michael V. Knudsen der med 5 mål på 5 forsøg og en stærk fight i defensiven levede fuldt ud op til rollen som anfører og var dermed stærkt medvirkende til at Bjerringbro-Silkeborg til slut fik knækket et godt fightende Skanderborg-mandskab.

Be the first to comment

Leave a Reply