Topkamp på europæisk niveau

Danmarks to fornemmeste repræsentanter på den europæiske scene duellerer onsdag aften. Bjerringbro-Silkeborg gæster Skjern Håndbold.

Der skal nok blive gået til stålet onsdag aften i Skjern Bank Arena. Og det er selvom både Bjerringbro-Silkeborg og Skjern Håndbold i disse uger forsvarer dansk håndbolds ære på de europæiske scener.

Bjerringbro-Silkeborg knokler for avancement til kvartfinalerne i EHF Cup, mens Skjern kæmper for at avancere til 1/8-finalerne i Champions League. Lørdag venter der Bjerringbro-Silkeborg en afgørende og vanskelig opgave i Minsk, og Skjern skal søndag spille returkampen i play-off-runden mod Motor Zaporozhye. De vigtige weekendopgaver får dog absolut ingen indflydelse på fighten og intensiteten, når de to europæiske repræsentanter skal duellere.

– I morgen tæller kampen mod Skjern. Vi går all-in for at vinde den. Vi skal slutte så højt oppe i tabellen som muligt, understreger Bjerringbro-Silkeborg-anfører Michael Knudsen.

– Det er to af Danmarks bedste hold, der spiller. Det er en topkamp på alle parametre. Vi kender hinanden rigtig godt, og vi vil ikke tabe til hinanden. Der er også meget rivalisering mellem fansene. Vi vil gerne sætte os i respekt og sende et signal til Skjern før slutspillet. Hvis vi vinder, så har vi slået dem to gange i denne sæson.

Skjern i imponerede form
Men at slå Skjern (igen) bliver ingen nem opgave for Bjerringbro-Silkeborg. Siden Skjern tabte sidst i oktober i JYSK arena har de kun tabt en enkelt gang. Det var i weekenden til Motor Zaporozhye.

– Skjern har været inde i en meget stærk periode. Skjern er et hold, som altid kæmper i 60 minutter, og som har en god holdånd, roser Michael Knudsen.

Betyder det, at Skjern er favoritter?

– Favoritter er ikke noget, som jeg hænger mig i. Vi har fokus på vores egne styrker og på at levere en kamp på et højt niveau. Jeg tror altid på, at vi vinder, hvis vi gør vores arbejde godt nok. Skjern har leveret på et højt niveau gennem en lang periode, og de har et højt bundniveau, som er vigtigt for et tophold. De har formået at hive de tætte kampe i land, og de har en rigtig god base, men det er ikke umuligt at vinde. Skjern er ikke et hold, som vi frygter.

Sejr kræver stærk indsats
Skjern fører 888Ligaen med 35 point. Bjerringbro-Silkeborg er på tredjepladsen med 28 point. De har fire point op til GOG på andenpladsen og tre point ned til TTH Holstebro på fjerdepladsen. Hvad er opskriften for Bjerringbro-Silkeborg på at besejre rækkens tophold?

– Vi skal levere en rigtig stærk indsats, ligesom på hjemmebane hvor vi var virkelig stærke i forsvaret. Vi skal dæmme op for deres kollektive spil og deres kontraløb. Det er et af Danmarks bedste kontrahold, så vi skal spille meget stabilt i angrebet og ikke lave de fejl, der gør, at de kan løbe kontra. Kan vi lave få fejl i angrebet og samtidig have forsvar på et højt niveau, så har vi gode chancer, lyder det fra Bjerringbro-Silkeborg-stregspilleren.

Aftenkaffen skal stå klar kl. 20.30 onsdag aften. Topkampen kan ses direkte på TV2 Sport og følges i livetekst på MJA.dk.

Af Jonas Løytved

Be the first to comment

Leave a Reply