Forårssæsonen er skudt godt i gang

Flot åbning på foråret: Bjerringbro-Silkeborg vandt sikkert med 28-20 i forårspræmieren mod SønderjyskE 

Foråret er over os. Ikke i meterologisk forstand, men i håndboldforstand. Bjerringbro-Silkeborg åbnede forårssæsonen hjemme i JYSK arena, og der var lutter smil på læberne. Både før, under og efter kampen.

Under opvarmningen tyrede Nikolaj Markussen godt nok bolden en meter over Rasmus Jensens gribearme, men derefter blev der ramt plet på det hele. Johan Hansen fra fløjen, Nikolaj Øris og Sebastian Skube bagfra, med Markussen som leverandør af sukkerballer. Ja, venstre backen havde fået indstillet kastearmen.

Således gik det akkurat, som det plejer, når Bjerringbro-Silkeborg møder SønderjyskE. Sønderjyderne har stadig til gode at finde en måde at besejre Bjerringbro-Silkeborg på. Onsdag aften var det 11. gang i træk, at midtjyderne gik sejrrigt fra et indbyrdes møde.

Fight fra Thomsen
Som så ofte før var det historien om angrebsnøglen til forsvarslåsen, som drengene fra Dybbøl aldrig fandt. Bjerringbro-Silkeborg var fighterparat, bedst illustreret da Klaus Thomsen heroisk kastede sig i gulvet og forhindrede et indspil til SønderjyskE-stregen Adam Nyfjäll.

Med forskellige opstillinger forsøgte SønderjyskE at komme igennem til afslutning, og alle havde det lige svært. Nogenlunde lige gyldigt hvilken blok, som Bjerringbro-Silkeborg havde til at tage i mod. Og når gæsterne så skød fra pressede positioner, stod Aljosa Rezar i vejen. Han havde tre redninger i første halvleg, men der kom kun 12 skud i mod ham.

Stærk bredde
Efter et lille kvarter fik Drasko Nenadic ligadebut for Bjerringbro-Silkeborg. Og hvem var det, tænkte Aron Mensing. Han overvejde kort at gå mand-mand mod Nenadic, men vendte rundt og afleverede bolden. Offensivt startede Nenadic med at skyde i paraderne men fik efterfølgende sat sit første ligamål i kassen.

Det tegner godt for Bjerringbro-Silkeborgs bredde. Ikke mindst fordi Mads Øris Nielsen også kom i spil med gode bidrag. Han har spillet godt i januars træningskampe og fortsatte det høje niveau mod SønderjyskE. Peter Bredsdorff-Larsen blandede kort som en blackjack-dealer, og alt han delte ud, gav indsatsen dobbelt retur.

Nøglekamp lørdag
Ved 9-3 efter et kvarter var det stort set allerede afgjort. Bjerringbro-Silkeborg førte med 15-9 ved pausen, og selvom SønderjyskE kom lidt tættere på fra anden halvlegs start, var det aldrig det, der mindede om nervøse krampetrækninger i JYSK arena.

SønderjyskE prøvede at se om 7-mod-6 kunne bringe dem helt op, men da Bjerringbro-Silkeborg havde løbet kontra et par gange, droppede sønderjyderne det, og så var kampen afgjort. JYSK arena klappede og smilede, men publikum holdt sig også tilbage. De sparede nok kræfter til lørdagens nøglekamp i EHF Cup mod Tatran Presov.

Bjerringbro-Silkeborg skød foråret flot ind. To gode målmandspræstationer, godt forsvarsspil og træfsikkerhed. Det lover godt, men det bliver sværere på lørdag. Det bliver forårets første store test, når Bjerringbro-Silkeborg åbner EHF Cup.

Køb billetter til EHF Cup-kampen mellem Bjerringbro-Silkeborg og Tatran Presov på www.billetsalg.dk.

Kampfakta:
Bjerringbro-Silkeborg – SønderjyskE 28-20 (15-9)
Topscorer Bjerringbro-Silkeborg: Nikolaj Øris 6
Kampens spiller: Nikolaj Øris
Tilskuertal: 1.865 tilskuere i JYSK arena

Af Jonas Løytved

Be the first to comment

Leave a Reply