Falsk jægersoldat på spil i Them

Foto: Rigspolitiet

En 50-årig mand fik sig i går sidst på eftermiddagen en lidt underlig oplevelse på parkeringspladsen ved Superbrugsen i Them.

Manden var netop kørt ind på parkeringspladsen, og havde bemærket, at en sort Peugeot fulgte efter. Da den 50-årige steg ud af bilen, præsenterede føreren af Peugeot’en sig som premiereløjtnant i jægerkorpset, og forlangte at se den 50-åriges kørekort.

Ifølge anmelderen viste den falske premiereløjtnant en eller andet form for identifikation så hurtigt, at han ikke kunne opfatte hvad det var. Samtidig erklærede ’premiereløjtnanten’, at han havde ’beføjelse til at anholde’ den 50-årige.

Da den 50-årige nægtede at vise sit kørekort, satte ’premiereløjtnanten’ sig ind i Peugeot’en igen og kørte væk.

Ifølge politiassistent Flemming Just fra lokalpolitiet i Silkeborg fik den 50-årige noteret Peugeot’ens nummerplade, og politiet kan konstatere at samme bil har været brugt i forbindelse med noget lignende tidligere.

– Der er en mand, der åbenbart har det med at udgive sig for at være politimand eller fra militæret. Han har gjort det før, og hvis man støder på ham, skal man bare ignorere ham, siger Flemming Just.

Flemming Just kan ikke sige noget om, hvad der afstedkom episoden på parkeringspladsen ved Themcenteret, eller hvad den falske premiereløjtnant ville have ud af sit forehavende.

Der er tale om en mand på cirka 50-55 år, som kører rundt i en sort Peugeot.

Be the first to comment

Leave a Reply