Stak af fra uheld på Ringvejen – men fundet

Det var formentlig som følge af chikanekørsel, at der i går aftes skete et færdselsuheld på Nordre Ringvej øst for Kejlstrupvej.

Politiet fik klokken 22.30 anmeldelse om, at en bilist var stukket af fra uheldet, der skete da to biler samtidig ville overhale en tredje bilist. Under overhalingen ramte de to biler hinanden, og den ene blev skubbet op i den tredje bil.

Nummerpladen på flugtbilen var imidlertid blevet aflæst, og politiet fandt frem til ejerens identitet, og ringede til ham. Der er tale om en 19-årig mand fra Odense, der fik ordre af politiet om at vende om, og køre tilbage til uheldsstedet.

Den 19-årige forklarede til politiet, at han bare var kørt videre, fordi han var bange for den anden bilist. Det var en 21-årig mand fra Kjellerup, som tilsyneladende havde overhalet den 19-årige på Vestre Ringvej ved Scandic Hotel, hvorefter de to havde kørt og generet hinanden.

Den 19-årige blev testet positiv for alkohol, og efterfølgende sigtet for kørsel i spirituspåvirket tilstand.

Ifølge politiet vil de begge formentlig modtage en sigtelse for at forårsage trafikuheld.

Den tredje bilist var en 55-årig kvinde fra Silkeborg. Der skete ingen personskade ved uheldet.

Be the first to comment

Leave a Reply