Unge butikstyve fanget i Kvickly

En mand blev løsladt, og en anden forlanges udvist af landet, efter at de to i går aftes blev fanget i at begå butikstyveri i Kvickly på Søtorvet.

Kvicklys butiksdetektiv tilkaldte ordensmagten klokken 19.29, efter at vedkommende havde tilbageholdt to udenlandske mænd.

Der var tale om en 18-årig og en 19-årig, der forsøgte at forlade butikken uden at betale, med to jakker og to skjorter til en værdi af 1.599 kroner. Men en alarm gik i gang, tyvene blev tilbageholdt og politiet tilkaldt.

Ifølge politiassistent Michael Svendsen fra Silkeborg Politi blev den ene løsladt efter endt afhøring på politigården i Silkeborg, mens den anden blev kørt til politihovedkvarteret i Holstebro, hvor man forbereder en sag om administrativ udvisning af Danmark.

Forskellen i behandlingen af de to butikstyve hænger sammen med, at den ene har adresse i Danmark, og det har den anden ikke.

Be the first to comment

Leave a Reply