Bjerringbro-Silkeborg henter slovensk målmand

Foto: USAM Nimes

Med øjeblikkelig virkning skifter Aljosa Rezar til Bjerringbro-Silkeborg. Målmanden kommer til Danmark på en 2½-årig kontrakt.

Af Jonas Løytved
Bjerringbro-Silkeborg har fundet klubbens nye mand i målet. Den 34-årige slovener Aljosa Rezar bestod onsdag eftermiddag det obligatoriske lægetjek, og i de kommende 2½ år skal han vogte målet hos de forsvarende DM-bronzevindere. Han fortæller, at han kun har hørt godt om Bjerringbro-Silkeborg.

– Jeg har talt med alle de fem slovenere, der har været i Bjerringbro-Silkeborg, og de siger alle sammen gode ting om klubben. Det er en ambitiøs og professionel klub med nogle gode mennesker omkring holdet, og indtil nu har alt været super, fortæller Aljosa Rezar.

34 landskampe for Slovenien
Målmanden kommer til Bjerringbro-Silkeborg fra den franske klub USAM Nimes. Han kommer med stor erfaring fra fransk, tysk og slovensk håndbold, og han står også noteret for 34 landskampe for Slovenien. Aljosa Rezar har fået sin håndboldopdragelse i den slovenske storklub Celje, hvor han nåede at spille ni sæsoner som professionel og var med til at vinde syv slovenske mesterskaber. Nu ser han frem mod en ny og spændende tilværelse i Bjerringbro-Silkeborg, hvor han har store ambitioner.

– Sidste år spillede Bjerringbro-Silkeborg i Champions League. Det er en klub, der spiller med om det danske mesterskab, og jeg håber, at vi kan spille Champions League igen i næste sæson. Jeg kender nogle af spillerne, fordi jeg har spillet mod dem på landsholdet, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet, siger Bjerringbro-Silkeborgs nye målmand.

Bredsdorff: Aljosa er topprofessionel
Aljosa Rezar får efter alt at dømme debut for Bjerringbro-Silkeborg fredag den 10. november, når midtjyderne møder Mors Thy i 888Ligaen, og den nye målmand er også klar til Bjerringbro-Silkeborgs vigtige EHF Cup-kampe sidst i november mod HK Malmö. Cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen glæder sig over tilgangen i målet.

– Vi har ledt grundigt efter en ny målmand og haft mange emner oppe at vende. Aljosa Rezar kommer med stor erfaring, og han er topprofessionel og har forudsætningerne for at kunne hjælpe vores hold. Samtidig er jeg glad for, at det ikke kun er en kortsigtet løsning, men at vi har det længerevarende perspektiv med og kan starte en god og lang periode op med Aljosa i målet, lyder det fra Bjerringbro-Silkeborg-træneren, der tidligere har haft gode erfaring med at integrere slovenere i truppen og i øjeblikket har Sebastian Skube som en af de store profiler.

– Vi har haft gode erfaringer med både Sebastian Skube og Peter Pucelj i Bjerringbro-Silkeborg, og der har også tidligere været andre slovenere i klubben. Vi glæder os til at få fordoblet antallet af slovenere. Det er spændende for vores hold, at vi kan præsentere en anden kultur, og jeg håber, at det bliver en fordel, at vi har to typer af målmænd.

Aljosa Rezar kommer i indeværende sæson til at danne makkerpar med Søren Rasmussen i målet, og i de to kommende sæsoner får han Kasper Larsen som målmandskollega. Rezar har kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg til sommeren 2020.

Be the first to comment

Leave a Reply