Plejehjem, hospitaler og cateringfirmaer har fået bedre styr på listeria

Men der er stadig plads til forbedringer, viser en stikprøvekontrol fra Fødevarestyrelsen.

Institutionskøkkener og private cateringfirmaer er blevet langt bedre til at håndtere risikoen for listeria i den mad, de leverer til svækkede ældre og til patienter på landets sygehuse.

Det dokumenterer en stikprøvekontrol, som Fødevarestyrelsen har gennemført på godt 150 virksomheder.

Hvor kun 7 ud af 10 virksomheder kunne klare et kontrolbesøg uden anmærkninger til blandt andet deres risikoanalyse og egenkontrol tilbage i 2015, var tallet steget til 9 ud af 10 i 2017.

”Udviklingen er gået den rigtige vej. Men der er stadig omkring 10 procent af køkkenerne, der ikke har styr på håndtering af og kontrol med listeriabakterien”, forklarer Inge-Lis Kyl-lesbæk Andersen, dyrlæge i Fødevarestyrelsen.

Alle fik rettet op

Fødevarestyrelsen har siden januar fulgt op med ekstra kontrol og vejledning hos de virk-somheder, der fik indskærpet reglerne. Alle køkkener har siden rettet op på de fejl og mangler, som myndighederne har påpeget.

”Det kan være fatalt for svækkede og ældre, hvis de får leveret mad med lang holdbarhed, som ikke er håndteret korrekt. Så stiger risikoen for listeria og dermed risikoen for alvorlige infektioner og i værste tilfælde dødsfald. Derfor er det så utroligt vigtigt, at køkkenerne har styr på procedurerne”, forklarer Inge-Lis Kyllesbæk Andersen.

Fødevarestyrelsen har i efteråret udsendt faglig information om listeria til landets 98 kom-muner, herunder SOSU-assistenter, hjemmeplejere, sygeplejere og køkkenpersonale, der håndterer mad til alvorligt syge og svækkede.

Be the first to comment

Leave a Reply