Bankede genboen med en golfkølle

En 36-årig mand blev i går morges gennembanket med en golfkølle på sin adresse på Lærkevej i Fårvang. Politiet har sigtet mandens 31-årige genbo for at være gerningsmand, hvilket han dog nægter.

De to mænd er genboer og arbejdskolleger, og det 36-årige voldsoffer har fortalt politiet, at genboen bankede på lige efter klokken seks onsdag morgen.

– Der var noget uoverenstemmelse mellem mændene, og noget af det handler tilsyneladende om nogle møbler, som den 36-årige har stående i sin garage, fortæller politikommissær John Toft fra Silkeborg Politi.

Den 36-årige har forklaret at han gik hen til garagen med den 31-årige, der pludselig slog ham flere gange med en golfkølle. Overfaldet var så voldsomt, at golfkøllen knækkede og den 36-årige måtte på hospitalet med mærker efter slag på kroppen og en flænge i ansigtet.

Politiet skred til anholdelse af den 31-årige genbo, og de har sigtet ham for kvalificeret vold – altså vold begået med en eller anden form for instrument. Han blev løsladt efter endt afhøring, men kan altså imødese en straffesag.

Det har endnu ikke været muligt for politiet at finde ud af det nøjagtige motiv for overfaldet. Men John Toft fortæller, at den formodede gerningsmand ikke erkender forholdet, og at han i øvrigt ikke vil udtale sig.

Be the first to comment

Leave a Reply