To personer kørt ned, bilisten stak af

En 35-årig mand er i nat blevet sigtet for vold og for at have kørt to mænd ned, og derefter bare stikke af fra uheldet.
Ofrene for påkørslen er to mænd fra Silkeborg på 41 og 38 år, som blev efterladt med henholdsvis et brækket ben og trykkede ribben.

Ifølge Silkeborg Politi kom anmeldelse om påkørslen klokken 01.35 natten til tirsdag. Politikommissær John Toft fortæller at det er småt med detaljer, da de to var svært berusede, og at der derfor endnu ikke er foretaget afhøring af dem.

Men umiddelbart er det oplyst at alle tre mænd havde været sammen i løbet af aftenen og drukket alkohol i en bolig på Sandvejen i Alderslyst, og at de efterfølgende havnede på parkeringspladsen ved Sølystskolen på Grand Allé.

Her har der tilsyneladende udviklet sig et skænderi og slagsmål, der altså endte i at den 35-årige angiveligt satte sig ind i sin bil og kørte de to andre ned, inden han kørte hjem.

– Vi kan endnu ikke sige om de to sprang ind foran bilen for at forsøge at standse ham, eller om den 35-årige bevist har kørt de to ned, fortæller John Toft. Men ifølge de to ofre, var det en bevidst handling fra bilistens side, siger han.

Den 41-åriges skader var så voldsomme, at han blev indlagt på hospitalet, mens den 38-årige blev udskrevet efter endt behandling.

Den 35-årige formodede gerningsmand blev anholdt på sin bopæl klokken 02.45 i nat, og politiet kunne konstatere at hans bil havde skader på fronten og forruden, der kunne stamme fra en personpåkørsel.

Han blev skønnet beruset i middel grad, og blev efter endt afhøring løsladt igen tidligt i morges. Han er i første omgang sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om såkaldt ’kvalificeret vold’, altså vold, hvor der er benyttet en eller andet form for instrument – i dette tilfælde bilen.

– Manden nægter sig skyldig, og vil i øvrigt ikke udtale sig, oplyser politikomimssær John Toft. – Nu har vi sigtet ham for de ting, der umiddelbart er fremme, altså kvalificeret vold, og for at at forlade et uheldssted uden at standse. Men der kan komme flere sigtelser, herunder spirituskørsel, siger politikommissæren.

John Toft vil i øvrigt gerne høre fra eventuelle vidner til bataljen ved Sølystskolen. Så hvis du har set eller hørt noget, bedes du ringe til politiet og fortælle om det på 114.

Be the first to comment

Leave a Reply