Jeg er ligesom dig, men stadig fuldkommen anderledes

Denne tekst om ADHD er noget af det bedste, vi nogensinde har læst. Dette bør alle læse!

Jeg føler de samme følelser, oplever de samme ting. Bare lidt mere. Når jeg er glad, så er jeg himmelhenrykt. Når jeg er sur, så er jeg rasende. Når jeg er ked af det, så er jeg sønderknust. Når nogen sårer mig, så føles det som om hele verden går under. Når jeg får et kram, bliver alt godt igen, uanset hvor slemt det var inden krammet.

Nogle gange tager jeg alt personligt. Alt, hvad der sker, synes rettet mod mig. Og eftersom jeg mangler en ventil i min hjerne, så er alt nødt til at komme ud på andre måder, som regel gennem munden. Det kan godt være, at jeg lyder vred. Du tror måske, at jeg overdriver. Men da jeg mangler den der ventil, som du har, så bliver de ting, som sker, meget store for mig. Jeg har ikke muligheden for at sortere blandt tankerne og frasortere det dårlige væk. Det, som ikke er realistisk.

Jeg er ikke dårlig til at lytte, men nogle gange har jeg svært ved at koncentrere mig. Dryp fra hanen, en forbipasserende bil, et par på en bænk; alt det, du bruger din ventil i hovedet til at frasortere, forbliver i mit hoved. Jeg ser dine læber bevæge sig, men nogle gange, hvilket jeg er ked af, så kan jeg ikke holde ud til at høre, hvad du siger, selvom jeg virkelig forsøger.

Jeg gør det ikke for at ignorere dig, men fordi der er så meget andet at lytte til. Og hvis vi er i et helt stille rum, så lytter jeg i stedet til stilheden, som blandes med tankerne i mit hoved. For i mit hoved er der aldrig stille.

Nogle gange bliver du træt af mig, eftersom jeg har spurgt dig om én ting for herefter næsten øjeblikkeligt stille dig det samme spørgsmål igen.

Nej, jeg er ikke dum i hovedet, langsom eller idiot. Det skyldes blot, at det svar, du gav mig, forsvandt blandt alle de andre tanker i mit hoved. Derfor er jeg nødt til at spørge igen. Og måske én gang mere for at det skal sidde ordentlig fast. Så jeg kan huske det.

At ligge i sofaen en hel aften og se film fungerer sjældent for mig. Efter et stykke tid begynder det at krible i kroppen, jeg mister min koncentration, og ser på alt andet end det, som sker på tv-skærmen. Det er min krop, som fortæller mig, at jeg har brug for at gøre noget andet. Min tålmodighed er udløbet, uanset hvor god, jeg syntes, at filmen var. Giv min overtrætte hjerne en ti minutters pause, så kan vi fortsætte senere. Mit hoved har ikke samme evne til at bearbejde indtryk som dit, og bliver meget hurtigt træt.

Er du træt af, at jeg ikke kan sidde stille med min telefon, sengetøjet, tøj og alt andet, som jeg får mellem fingrene? Det er bare min måde at komme af med lidt energi, så jeg kan holde fokus på dig.

Indimellem føler du måske, at jeg ikke forstår dig og dine følelser. Men jeg forstår så meget mere, end jeg kan sætte ord på.

For når der er stærke følelser i omløb, bliver min hjerne kontrolleret af dem, og ingen ord kan komme over mine læber. Jeg har travlt med at forsøge at kontrollere min krop, så den ikke udfører uønskede handlinger mod mig selv eller andre.

Kaster jeg ting overalt? Kaos er min måde at holde orden. Eftersom der er så meget kaos i mit hoved, så føler jeg mig tryg, når det rodder omkring mig. På denne måde føler jeg, at jeg har kontrollen.

Er du overrasket over, hvordan jeg det ene øjeblik kan være vred og på et øjeblik blive overlykkelig? Det behøver du ikke. Mit humør er udelukkende kontrolleret af den følelse, der får overtaget. Og det kan skifte meget hurtigt. I min hjerne er alt i konstant bevægelse. Nogle gange kan jeg ganske enkelt ikke følge med.

Havner jeg ofte i konflikter med andre? Det skyldes blot, at jeg hader uretfærdighed og nægter at se på, mens andre mennesker har det dårligt.

At blande sig er mit speciale. Jeg gør det ikke for at være irriterende, men fordi jeg ikke kan føle frygt, som er en normal følelse. Jeg mangler konsekvenstænkning, og udsætter ofte mig selv for farlige situationer for at redde de mennesker, jeg elsker eller føler medlidenhed med.

Du tror måske, at jeg er ekspert i at være pinlig i offentligheden. Ser du, jeg anser ikke det at være højlydt, hoppe i vandpytter eller grine højt som værende pinligt. Jeg gør det, som jeg har lyst til. Hvad jeg føler for i øjeblikket. Jeg har ikke tid til at tænke over, hvad andre tænker om mig. Der er så meget andet, jeg er optaget af og som skaber distraktioner.

Jeg forstår ikke instruktioner lige så hurtigt, som du gør. Nogle gange kan én person forklare den samme ting til mig ti gange, uden at jeg har forstået en skid. Andre gange kan en anden person forklare noget, og jeg forstår det pludselig med det samme. For mig handler det ikke om hvad du siger, men hvordan du siger det.

Er du træt af, at jeg mister nøglerne, hver gang vi skal nogen steder, hvorefter jeg finder dem i jakkelommen, når vi kommer hjem?

Det skal du blot vænne dig til. Min hjerne er så optaget af omgivelserne, at den ikke har tid til at huske, hvor tingene ligger. Jeg lægger tingene fra mig uden at tænke over det.

Vi, som har ADHD, er intense. Vi føler mere. Vi hader mere. Vi sørger mere. Men vi elsker også mere. For når vi elsker nogen, så gør vi det ikke kun med hjertet, vi gør det med hele kroppen.

Når du føler, du ikke længere har overskud til at være forstående. Så gå. Tag en pause. Tag en pause fra os, for vi kan nemlig være meget anstrengende. Der sker altid noget, når vi er til stede. Vi er i konstant bevægelse. Men vi er ikke blot intense og hyperaktive. Vi er også både intelligente og kreative. Vi har bare en anden måde at tænke på, eftersom vi mangler den der ventil. For at overleve har vi skabt vores helt egen lille måde at være og handle på.

Det må du give os lov til.

Og giver du os den mulighed, muligheden for at være præcis, den vi er, lader os udnytte alt det positive, som vores handicap medfører, så vil du se, hvor meget vi har at give dig. Du vil forstå. Og du vil være stolt over, at netop du får lov til at være med på vores rejse og opdage verden fra vores perspektiv.

Brevet er skrevet af Nadia Salwin, og vi er glade for at få muligheden for at dele det vigtige budskab med dig. Du må meget gerne dele hendes vigtige budskab med dine venner, så flere kan få lov til at læse teksten.

Denne tekst om ADHD er noget af det bedste, vi nogensinde har læst. Dette bør alle læse!

Jeg føler de samme følelser, oplever de samme ting. Bare lidt mere. Når jeg er glad, så er jeg himmelhenrykt. Når jeg er sur, så er jeg rasende. Når jeg er ked af det, så er jeg sønderknust. Når nogen sårer mig, så føles det som om hele verden går under. Når jeg får et kram, bliver alt godt igen, uanset hvor slemt det var inden krammet.

Nogle gange tager jeg alt personligt. Alt, hvad der sker, synes rettet mod mig. Og eftersom jeg mangler en ventil i min hjerne, så er alt nødt til at komme ud på andre måder, som regel gennem munden. Det kan godt være, at jeg lyder vred. Du tror måske, at jeg overdriver. Men da jeg mangler den der ventil, som du har, så bliver de ting, som sker, meget store for mig. Jeg har ikke muligheden for at sortere blandt tankerne og frasortere det dårlige væk. Det, som ikke er realistisk.

Jeg er ikke dårlig til at lytte, men nogle gange har jeg svært ved at koncentrere mig. Dryp fra hanen, en forbipasserende bil, et par på en bænk; alt det, du bruger din ventil i hovedet til at frasortere, forbliver i mit hoved. Jeg ser dine læber bevæge sig, men nogle gange, hvilket jeg er ked af, så kan jeg ikke holde ud til at høre, hvad du siger, selvom jeg virkelig forsøger.

Jeg gør det ikke for at ignorere dig, men fordi der er så meget andet at lytte til. Og hvis vi er i et helt stille rum, så lytter jeg i stedet til stilheden, som blandes med tankerne i mit hoved. For i mit hoved er der aldrig stille.

Nogle gange bliver du træt af mig, eftersom jeg har spurgt dig om én ting for herefter næsten øjeblikkeligt stille dig det samme spørgsmål igen.

Nej, jeg er ikke dum i hovedet, langsom eller idiot. Det skyldes blot, at det svar, du gav mig, forsvandt blandt alle de andre tanker i mit hoved. Derfor er jeg nødt til at spørge igen. Og måske én gang mere for at det skal sidde ordentlig fast. Så jeg kan huske det.

At ligge i sofaen en hel aften og se film fungerer sjældent for mig. Efter et stykke tid begynder det at krible i kroppen, jeg mister min koncentration, og ser på alt andet end det, som sker på tv-skærmen. Det er min krop, som fortæller mig, at jeg har brug for at gøre noget andet. Min tålmodighed er udløbet, uanset hvor god, jeg syntes, at filmen var. Giv min overtrætte hjerne en ti minutters pause, så kan vi fortsætte senere. Mit hoved har ikke samme evne til at bearbejde indtryk som dit, og bliver meget hurtigt træt.

Er du træt af, at jeg ikke kan sidde stille med min telefon, sengetøjet, tøj og alt andet, som jeg får mellem fingrene? Det er bare min måde at komme af med lidt energi, så jeg kan holde fokus på dig.

Indimellem føler du måske, at jeg ikke forstår dig og dine følelser. Men jeg forstår så meget mere, end jeg kan sætte ord på.

For når der er stærke følelser i omløb, bliver min hjerne kontrolleret af dem, og ingen ord kan komme over mine læber. Jeg har travlt med at forsøge at kontrollere min krop, så den ikke udfører uønskede handlinger mod mig selv eller andre.

Kaster jeg ting overalt? Kaos er min måde at holde orden. Eftersom der er så meget kaos i mit hoved, så føler jeg mig tryg, når det rodder omkring mig. På denne måde føler jeg, at jeg har kontrollen.

Er du overrasket over, hvordan jeg det ene øjeblik kan være vred og på et øjeblik blive overlykkelig? Det behøver du ikke. Mit humør er udelukkende kontrolleret af den følelse, der får overtaget. Og det kan skifte meget hurtigt. I min hjerne er alt i konstant bevægelse. Nogle gange kan jeg ganske enkelt ikke følge med.

Havner jeg ofte i konflikter med andre? Det skyldes blot, at jeg hader uretfærdighed og nægter at se på, mens andre mennesker har det dårligt.

At blande sig er mit speciale. Jeg gør det ikke for at være irriterende, men fordi jeg ikke kan føle frygt, som er en normal følelse. Jeg mangler konsekvenstænkning, og udsætter ofte mig selv for farlige situationer for at redde de mennesker, jeg elsker eller føler medlidenhed med.

Du tror måske, at jeg er ekspert i at være pinlig i offentligheden. Ser du, jeg anser ikke det at være højlydt, hoppe i vandpytter eller grine højt som værende pinligt. Jeg gør det, som jeg har lyst til. Hvad jeg føler for i øjeblikket. Jeg har ikke tid til at tænke over, hvad andre tænker om mig. Der er så meget andet, jeg er optaget af og som skaber distraktioner.

Jeg forstår ikke instruktioner lige så hurtigt, som du gør. Nogle gange kan én person forklare den samme ting til mig ti gange, uden at jeg har forstået en skid. Andre gange kan en anden person forklare noget, og jeg forstår det pludselig med det samme. For mig handler det ikke om hvad du siger, men hvordan du siger det.

Er du træt af, at jeg mister nøglerne, hver gang vi skal nogen steder, hvorefter jeg finder dem i jakkelommen, når vi kommer hjem?

Det skal du blot vænne dig til. Min hjerne er så optaget af omgivelserne, at den ikke har tid til at huske, hvor tingene ligger. Jeg lægger tingene fra mig uden at tænke over det.

Vi, som har ADHD, er intense. Vi føler mere. Vi hader mere. Vi sørger mere. Men vi elsker også mere. For når vi elsker nogen, så gør vi det ikke kun med hjertet, vi gør det med hele kroppen.

Når du føler, du ikke længere har overskud til at være forstående. Så gå. Tag en pause. Tag en pause fra os, for vi kan nemlig være meget anstrengende. Der sker altid noget, når vi er til stede. Vi er i konstant bevægelse. Men vi er ikke blot intense og hyperaktive. Vi er også både intelligente og kreative. Vi har bare en anden måde at tænke på, eftersom vi mangler den der ventil. For at overleve har vi skabt vores helt egen lille måde at være og handle på.

Det må du give os lov til.

Og giver du os den mulighed, muligheden for at være præcis, den vi er, lader os udnytte alt det positive, som vores handicap medfører, så vil du se, hvor meget vi har at give dig. Du vil forstå. Og du vil være stolt over, at netop du får lov til at være med på vores rejse og opdage verden fra vores perspektiv.

Brevet er skrevet af Nadia Salwin, og vi er glade for at få muligheden for at dele det vigtige budskab med dig. Du må meget gerne dele hendes vigtige budskab med dine venner, så flere kan få lov til at læse teksten.

Be the first to comment

Leave a Reply