Kjellerup håber på mere end 1.000 til pokalbrag

Kald det kampen om kommunen, lokalbrag eller David mod Goliath. Onsdag møder SIF naboerne fra Kjellerup i DBU Pokalens anden runde, og dermed er der lagt op til lokal fodboldfest og håb om stadionrekord på Bjerget.

Det bliver ikke mere lokalt, når SIF onsdag møder Kjellerup i DBU Pokalens anden runde. Kampen spilles på 2. divisionsholdets hjemmebane, Bjerget, og her ligger foreningens frivillige vandrette for at få alt klar. Kjellerup håber på 1.000 tilskuere eller mere – og hvis det bliver helt vildt måske endda ny Kjellerup-rekord.

– Vi griber kampen an rent sportsligt, som vi plejer, men spillerne er selvfølglelig mere spændte end vanligt. Det er en stor kamp for dem og en stor kamp for klubben, beretter Kjellerup IF’s sportschef Michael Hansen.

Hele klubbens korps af frivillige har ligget vandret i den seneste tid, for der forventes stort ryk-ind på Bjerget. Personligt håber KIF-sportschefen på mere end 1.000 tilskuere.

– Det er mit håb, at vi bliver flere end 1.000. Da vi mødte Viborg i pokalturneringen i 2010 kom der 1.200. Det er det største fremmøde nogensinde til en Kjellerup-kamp på Bjerget, oplyser Michael Hansen.

Kampen blev spillet i august 2010, og Viborg FF vandt 2-0. Helt præcist mødte 1.202 tilskuere op. Sjovt nok er det dog ikke stadionrekord, idet en opvisningkamp mellem et udvalgt hold fra handelsstandsforeningen mod TV2-fænomenet FC Zulu nogle år tidligere havde trukket omkring 1.500 mennesker til Bjerget.

På den organisatoriske front er der således travlhed i kulissen i Kjellerup, mens det sportsligt er en stor udfordring, træner Jonas Dal Andersens mandskab står overfor.

– Vi ved selvfølgelig godt, at SIF er klar favorit, men vi vil gå ud og give den max gas. Der er en rigtig god stemning i truppen efter vores sejr i lørdags over Jammerbugt. Det var en rigtig god præstation, og det gav selvtillid. Det var første gang, vi kunne spille på opvisningsbanen, og græsunderlaget gjorde noget godt for holdet, fortæller Michael Hansen.

Kjellerup har været henvist til anlæggets kunstgræsbane i de første hjemmekampe i sæsonen på grund af vand på opvisningsbanen. Vandet er nu væk, og banen er spilbar.

– Kommunens folk gør et stort stykke arbejde for at få den gjort så god, som muligt, til i morgen. Perfekt bliver den ikke, men den er spilbar, siger Michael Hansen.

Kampen mellem Kjellerup og SIF fløjtes igang kl. 17.00. Der er kun billetsalg i indgangen, så Kjellerup opfordrer folk til at komme i god tid. Billet for voksne koster 80 kr., mens børn under 16 år kommer ind for 20 kr.

Bjerget ligger på adressen Hasselvej 13, Kjellerup.

Be the first to comment

Leave a Reply