Jesper Nøddesbo ser frem til hjemmebanedebut i JYSK Arena

Foto: Mikkel Breinholdt

Lørdag eftermiddag åbner 888Ligaen med en topkamp mellem Bjerringbro-Silkeborg og Aalborg Håndbold. Samtidig får Jesper Nøddesbo hjemmebanedebut for Bjerringbro-Silkeborg.

Det er en af dansk håndbolds største stjerner, der er vendt retur til den danske håndboldliga, 888Ligaen, og det kan mærkes i Silkeborg, hvor Jesper Nøddesbo har fået hjemmebane. Der er få billetter tilbage til den tidligere Barcelona-spillers hjemmebanedebut lørdag eftermiddag, når Bjerringbro-Silkeborg og Aalborg Håndbold tørner sammen i sæsonens første topkamp.

For små to uger siden mødte næsten 1.900 mennesker op, da Bjerringbro-Silkeborg spillede testkamp mod GOG i JYSK Arena, og denne lørdag forventes der over 2.000 mennesker og i nærheden af fuldt hus. En af årsagerne er absolut Jesper Nøddesbos hjemkomst efter 10 år i Barcelona, og håndboldstjernen er selv imponeret over den opbakning, som han og holdkammerater nyder allerede inden sæsonstart.

– Jeg er utrolig positivt overrasket over interessen. Jeg er vanvittig imponeret over, at der kommer 1.900 mennesker til en træningskamp en mandag aften. Hvis det er udgangspunktet, så bliver det en vanvittig sæson, siger Jesper Nøddesbo, der glæder sig til den for omverdenen længeventede hjemmebanedebut på lørdag mod mestrene fra Aalborg.

– Det er altid noget specielt at spille på hjemmebane, og det skulle gerne være sådan, at man får 10 procent ekstra, når man spiller hjemme. Jeg ved, at der altid er god stemning i JYSK Arena, og jeg håber, at publikum er klar til at give noget energi, så skal vi spillere nok prøve at give noget tilbage, og så skulle vi ved fælles hjælp gerne slå Aalborg.

Et tændt Bjerringbro-Silkeborg-hold
Bjerringbro-Silkeborg fik ellers ikke den ønskede indgang til den nye håndboldsæson. I tirsdags missede de pokalkvartfinalen efter et etmålsnederlag på udebane til TM Tønder, og derfor kan man forvente at se et tændt og revanchelystent Bjerringbro-Silkeborg-hold på lørdag.

– Det bliver et Bjerringbro-Silkeborg-hold, der er klar til kamp. Et tændt hold, som gerne vil spille god håndbold, men det er en stærk modstander, som vi skal op mod, fortæller Nøddesbo, der peger på Aalborg som en af DM-favoritterne.

Potentiale forløses gennem hårdt arbejde
På samme måde spår han også Bjerringbro-Silkeborg gode muligheder for at nå frem til de sjove kampe, men han erkender også, at han og holdkammeraterne skal bruge lidt mere tid sammen, før det hele sidder i skabet.

– Vi har et kæmpe potentiale, men det potentiale bliver kun forløst gennem hårdt arbejde. Vi skal være skarpe i vores kommunikation med hinanden, skarpe på de ting, vi laver, og så skal vi mindske vores fejl.

– Vi skal vinde så meget som muligt, og jeg har da også en forhåbning om, at vi skal med i slutspillet og spille med om finalerne og guldet, men i øjeblikket skal vi have fokus på proces. Vi skal være skarpe i den daglige træning. Det er der, grundstenen ligger, lyder det fra 888Ligaens nye store profil.

Jesper Nøddesbo løber ind på sine nye hjemmebane på lørdag kl. 16.10. Der er fortsat få billetter til kampen mellem Bjerringbro-Silkeborg og Aalborg Håndbold, der sælges via Bjerringbro-Silkeborgs hjemmeside. Topkampen kan også ses direkte på TV2 og høres i radioen på P3.

Be the first to comment

Leave a Reply