Landvinding for hjertepatienter

Forskergruppen fra Hospitalsenhed Midts hjerteklinikker i Viborg og Silkeborg: Overlægerne Dorthe Svenstrup Møller (bagerst fra v) og Andi Eie Albertsen, Viborg, Lars Frost, Silkeborg, reservelæge Anne Sofie Frederiksen (forrest fra v), nu Aarhus Universitetshospital - tidligere Viborg, medicinstuderende Amanda Marie Somer Christesen og Nicklas Vinter, Silkeborg. Foto: Privatfoto

Sikkerheden er i top for patienter, der skal behandles med elektrisk stød for atrieflimren i hjertet på Hospitalsenhed Midts hjerteklinikker i Viborg og Silkeborg.

Cirka 120.000 danskere har atrieflimren (forkammerflimren), og det er dermed den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Mange patienter har behov for behandling med elektrisk stød for at få hjertet bragt tilbage i normal rytme igen. Behandlingen er dog ikke uden risiko, og inden behandlingen informerer hjertelægerne patienterne om, at cirka 1 procent af patienterne får en blodprop i hjernen efter behandlingen.

Den forholdsvis høje risiko, som er dokumenteret i talrige tidligere forskningsstudier, har længe undret læger og sygeplejersker på Hospitalsenhed Midts hjerteklinikker på hospitalerne i Viborg og Silkeborg. De syntes nemlig ikke, at tallet stemte overens med virkeligheden i deres klinikker. Et fælles forskningsarbejde dokumenterer nu, at risikoen for at få en blodprop i hjernen efter elektrisk stød ved en af de to hjerteklinikker er betydelig mindre end i andre studier. Forskerne fra de to klinikker har i deres arbejde brugt data fra 2.150 stødbehandlinger i perioden fra 2011-2016 og fandt, at risikoen for blodprop var reduceret til 0,14 procent. Resultaterne er netop publiceret i en artikel i det førende europæiske videnskabelige tidsskrift, EUROPACE, som udgives af European Heart Rhythm Association.

Struktur, tværfaglighed, medicin og teknologi

Resultaterne er ikke kommet ud af den blå luft. Helt tilbage til foråret 2012 tog de to klinikker som de første i Danmark fat på et fælles pionerarbejde med at udvikle og ”toptune” forløbet for patienter med atrieflimren, som behandles med elektrisk stød.

– De gode resultater har vi opnået i fællesskab ved nøje at strukturere behandlingen og arbejdsdelingen i tværfaglige specialistteams bestående af erfarne hjertelæger og ekspertsygeplejersker. Vi har fokus på strukturerede patientforløb, patientinddragelse og skræddersyet blodfortyndende behandling – et fokus, der særligt er skærpet i forbindelse med elektrisk stød. Det har betydet færre blodpropper og altså højere patientsikkerhed for vores patienter, siger overlæge, ph.d. Dorthe Svenstrup Møller fra Hjertemedicinsk Afdeling på Regionshospitalet Viborg.

Nye præparater

Det egentlige formål med de to ”søsterklinikkers” fælles forskningsarbejde var at sammenligne ventetiden til gennemførelse af elektrisk stød og belyse risikoen for blodprop i hjernen ved brug af to forskellige behandlingsprincipper for blodfortynding (Marevan og NOAK).

Det var som led i denne undersøgelse, at de to klinikker fandt dokumentation for, at deres strukturerede og tværfaglige behandlings-setup fører til ekstremt høj patientsikkerhed.

– Den vigtige læring er, at et tæt, tværfagligt samarbejde har afgørende betydning for det samlede behandlingsresultat. Det er vigtigt at fokusere skarpt på den blodfortyndende forbehandling – en opgave, som vores engagerede ekspertsygeplejersker løfter yderst professionelt med stor viden og overblik i forhold til et stort antal præparater med forskellig virkning – og med undervisning, opfølgning og involvering af patienterne i forløbet, siger overlæge, dr.med., ph.d. Lars Frost fra Hjerteklinikken i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg.

Han tilføjer, at tidsskriftet EUROPACE, som har publiceret det midtjyske forskningsarbejde, kun bringer forskning i verdensklasse.

– I samarbejdet mellem de to hjerteklinikker er det lykkedes os at tilvejebringe og analysere et stort datamateriale. Det giver sikkerhed for troværdige resultater, siger han.

Fakta om atrieflimren:

  • Atrieflimren/flimren i hjertets forkammer er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår meget uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler i atrierne. En slags “elektrisk kaos”, der får forkamrene til at vibrere uden at trække sig sammen. Resultatet er, at hjertet ikke pumper effektivt. Atrieflimren øger risikoen for blodprop i hjernen.
  • Elektrisk stød (DC-konvertering) under fuld bedøvelse “nulstiller” hjerterytmen og kan i langt de fleste tilfælde bringe hjertet tilbage til normal rytme. Tilbagefald sker dog for mange, og ofte har patienten behov for medicin som støtte til at opretholde den normale rytme over længere tid.
  • Atrieflimren er sjælden før 60-års-alderen, men forekommer hos 10-15 procent af alle over 80 år.
    Kilde: sundhed.dk

Sikkerheden er i top for patienter, der skal behandles med elektrisk stød for atrieflimren i hjertet på Hospitalsenhed Midts hjerteklinikker i Viborg og Silkeborg.

Cirka 120.000 danskere har atrieflimren (forkammerflimren), og det er dermed den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Mange patienter har behov for behandling med elektrisk stød for at få hjertet bragt tilbage i normal rytme igen. Behandlingen er dog ikke uden risiko, og inden behandlingen informerer hjertelægerne patienterne om, at cirka 1 procent af patienterne får en blodprop i hjernen efter behandlingen.

Den forholdsvis høje risiko, som er dokumenteret i talrige tidligere forskningsstudier, har længe undret læger og sygeplejersker på Hospitalsenhed Midts hjerteklinikker på hospitalerne i Viborg og Silkeborg. De syntes nemlig ikke, at tallet stemte overens med virkeligheden i deres klinikker. Et fælles forskningsarbejde dokumenterer nu, at risikoen for at få en blodprop i hjernen efter elektrisk stød ved en af de to hjerteklinikker er betydelig mindre end i andre studier. Forskerne fra de to klinikker har i deres arbejde brugt data fra 2.150 stødbehandlinger i perioden fra 2011-2016 og fandt, at risikoen for blodprop var reduceret til 0,14 procent. Resultaterne er netop publiceret i en artikel i det førende europæiske videnskabelige tidsskrift, EUROPACE, som udgives af European Heart Rhythm Association.

Struktur, tværfaglighed, medicin og teknologi

Resultaterne er ikke kommet ud af den blå luft. Helt tilbage til foråret 2012 tog de to klinikker som de første i Danmark fat på et fælles pionerarbejde med at udvikle og ”toptune” forløbet for patienter med atrieflimren, som behandles med elektrisk stød.

– De gode resultater har vi opnået i fællesskab ved nøje at strukturere behandlingen og arbejdsdelingen i tværfaglige specialistteams bestående af erfarne hjertelæger og ekspertsygeplejersker. Vi har fokus på strukturerede patientforløb, patientinddragelse og skræddersyet blodfortyndende behandling – et fokus, der særligt er skærpet i forbindelse med elektrisk stød. Det har betydet færre blodpropper og altså højere patientsikkerhed for vores patienter, siger overlæge, ph.d. Dorthe Svenstrup Møller fra Hjertemedicinsk Afdeling på Regionshospitalet Viborg.

Nye præparater

Det egentlige formål med de to ”søsterklinikkers” fælles forskningsarbejde var at sammenligne ventetiden til gennemførelse af elektrisk stød og belyse risikoen for blodprop i hjernen ved brug af to forskellige behandlingsprincipper for blodfortynding (Marevan og NOAK).

Det var som led i denne undersøgelse, at de to klinikker fandt dokumentation for, at deres strukturerede og tværfaglige behandlings-setup fører til ekstremt høj patientsikkerhed.

– Den vigtige læring er, at et tæt, tværfagligt samarbejde har afgørende betydning for det samlede behandlingsresultat. Det er vigtigt at fokusere skarpt på den blodfortyndende forbehandling – en opgave, som vores engagerede ekspertsygeplejersker løfter yderst professionelt med stor viden og overblik i forhold til et stort antal præparater med forskellig virkning – og med undervisning, opfølgning og involvering af patienterne i forløbet, siger overlæge, dr.med., ph.d. Lars Frost fra Hjerteklinikken i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg.

Han tilføjer, at tidsskriftet EUROPACE, som har publiceret det midtjyske forskningsarbejde, kun bringer forskning i verdensklasse.

– I samarbejdet mellem de to hjerteklinikker er det lykkedes os at tilvejebringe og analysere et stort datamateriale. Det giver sikkerhed for troværdige resultater, siger han.

Fakta om atrieflimren:

  • Atrieflimren/flimren i hjertets forkammer er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår meget uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler i atrierne. En slags “elektrisk kaos”, der får forkamrene til at vibrere uden at trække sig sammen. Resultatet er, at hjertet ikke pumper effektivt. Atrieflimren øger risikoen for blodprop i hjernen.
  • Elektrisk stød (DC-konvertering) under fuld bedøvelse “nulstiller” hjerterytmen og kan i langt de fleste tilfælde bringe hjertet tilbage til normal rytme. Tilbagefald sker dog for mange, og ofte har patienten behov for medicin som støtte til at opretholde den normale rytme over længere tid.
  • Atrieflimren er sjælden før 60-års-alderen, men forekommer hos 10-15 procent af alle over 80 år.
    Kilde: sundhed.dk

Be the first to comment

Leave a Reply