Patienter med lårbensbrud behandles forskelligt – og det har konsekvenser

Ikke alle patienter, der indlægges med hoftenære lårbensbrud får behandling, pleje og rehabilitering efter de gældende nationale anbefalinger. Det har konsekvenser for både patienternes overlevelse og hospitalernes økonomi, viser nyt ph.d.-projekt.

Patienter indlagt med hoftenære lårbensbrud, og som modtager behandling efter de gældende nationale og internationale anbefalinger, har lavere 30-dages dødelighed og færre genindlæggelser end patienter, som ikke får den anbefalede behandling.

Det viser et nyt ph.d.-projekt gennemført af sygeplejerske og cand. scient. san. Pia Kjær Kristensen fra Aarhus Universitet og Region Midtjylland.

Alle offentlige hospitaler begyndte i 2003 at monitorere og forbedre behandlingskvaliteten af patienter med hoftenære lårbensbrud, og det er herigennem dokumenteret, at langt fra alle hoftebrudspatienter får den anbefalede behandling.

Men indtil nu har der kun været yderst sparsom viden om, hvilken betydning variationen i behandlingskvaliteten har for patienterne, og hvad der kan være årsagen til variationen.

– Med forskningsprojektet får vi sandsynliggjort, at opfyldelsesgraden har konsekvenser for patienterne i form af lavere 30-dages dødelighed og eventuelle genindlæggelser. Samtidig viser projektet, at det at give patienterne den anbefalede behandling ikke er forbundet med ekstra hospitalsomkostninger, siger Pia Kjær Kristensen.

Projektet viser også, at patienter behandlet på en ortopædkirurgisk afdeling med et ortogeriatrisk afsnit i højere grad får den anbefalede behandling og har lavere dødelighed sammenlignet med patienter indlagt på almindelige ortopædkirurgiske afdelinger.

Social status påvirker prognosen
Pia Kjær Kristensen har i sit ph.d.-studium også haft fokus på, hvorvidt implementering af den anbefalede behandling kunne have en social slagside, men hun fandt ikke socioøkonomiske forskelle i modtagelsen af behandlingen.

– Patienternes socioøkonomiske baggrund har dog en stærk betydning for deres prognose, idet patienter med lav uddannelse og lav husstandsindkomst har en større risiko for at dø inden for de første 30 dage efter hoftebruddet sammenlignet med patienter med højere uddannelse og større husstandsindkomst, siger Pia Kjær Kristensen.

Ph.d.-projektet inkluderede i alt 25.354 hoftebrudspatienter, som har været indlagt på hospitalerne i perioden 2010 til 2013.

Projektet er et eksempel på Hospitalsenheden Horsens’ arbejde med at omsætte data til brugbar viden for den videre udvikling af behandlingskvaliteten.

Ikke alle patienter, der indlægges med hoftenære lårbensbrud får behandling, pleje og rehabilitering efter de gældende nationale anbefalinger. Det har konsekvenser for både patienternes overlevelse og hospitalernes økonomi, viser nyt ph.d.-projekt.

Patienter indlagt med hoftenære lårbensbrud, og som modtager behandling efter de gældende nationale og internationale anbefalinger, har lavere 30-dages dødelighed og færre genindlæggelser end patienter, som ikke får den anbefalede behandling.

Det viser et nyt ph.d.-projekt gennemført af sygeplejerske og cand. scient. san. Pia Kjær Kristensen fra Aarhus Universitet og Region Midtjylland.

Alle offentlige hospitaler begyndte i 2003 at monitorere og forbedre behandlingskvaliteten af patienter med hoftenære lårbensbrud, og det er herigennem dokumenteret, at langt fra alle hoftebrudspatienter får den anbefalede behandling.

Men indtil nu har der kun været yderst sparsom viden om, hvilken betydning variationen i behandlingskvaliteten har for patienterne, og hvad der kan være årsagen til variationen.

– Med forskningsprojektet får vi sandsynliggjort, at opfyldelsesgraden har konsekvenser for patienterne i form af lavere 30-dages dødelighed og eventuelle genindlæggelser. Samtidig viser projektet, at det at give patienterne den anbefalede behandling ikke er forbundet med ekstra hospitalsomkostninger, siger Pia Kjær Kristensen.

Projektet viser også, at patienter behandlet på en ortopædkirurgisk afdeling med et ortogeriatrisk afsnit i højere grad får den anbefalede behandling og har lavere dødelighed sammenlignet med patienter indlagt på almindelige ortopædkirurgiske afdelinger.

Social status påvirker prognosen
Pia Kjær Kristensen har i sit ph.d.-studium også haft fokus på, hvorvidt implementering af den anbefalede behandling kunne have en social slagside, men hun fandt ikke socioøkonomiske forskelle i modtagelsen af behandlingen.

– Patienternes socioøkonomiske baggrund har dog en stærk betydning for deres prognose, idet patienter med lav uddannelse og lav husstandsindkomst har en større risiko for at dø inden for de første 30 dage efter hoftebruddet sammenlignet med patienter med højere uddannelse og større husstandsindkomst, siger Pia Kjær Kristensen.

Ph.d.-projektet inkluderede i alt 25.354 hoftebrudspatienter, som har været indlagt på hospitalerne i perioden 2010 til 2013.

Projektet er et eksempel på Hospitalsenheden Horsens’ arbejde med at omsætte data til brugbar viden for den videre udvikling af behandlingskvaliteten.

Be the first to comment

Leave a Reply