Anførerens bøn: Vi skal kunne mærke publikum

Foto: Benjamin Christensen

Bjerringbro-Silkeborg skal vinde over Aalborg i JYSK Arena for at fremtvinge en tredje og afgørende semifinalekamp. Michael Knudsen håber på hjælp fra publikum.

På Store Bededag har Bjerringbro-Silkeborgs anfører en stor bøn. En bøn til de mange mennesker, der lørdag tropper op i JYSK Arena for at støtte midtjyderne i DM-semifinalen mod Aalborg.

– Jeg håber, at publikum kommer op på samme niveau, som de var på i DM-finalen og i semifinale sidste år. Vi skal kunne mærke dem hele vejen i gennem, og de skal op og stå og højlydt bakke os op, opfordrer Michael Knudsen.

Han understreger, at ’den ottende mand’ kan få enorm betydning i en tæt semifinale.

– Vi har fået en rigtig god fæstning i JYSK Arena. Det har kæmpe betydning for os. Publikum har været gode til at bakke os op, og til en afgørende kamp som mod Aalborg, får vi brug for vores ottenden mand. Måske kan det også kyse udeholdet en smule. Alt i alt kan publikum være flere mål værd.

Bjerringbro-Silkeborg SKAL vinde den anden semifinalekamp mod Aalborg. Ellers er det farvel og tak i kampen om DM-guldet. Den kamp vil Michael Knudsen ikke ud af allerede, og han tror også på sejren lørdag eftermiddag.

– Der er stadig en god stemning i truppen. Vi tror på sagerne. Der er mange punkter i kampen i onsdags, som vi kan tage med videre, men det er selvfølgelig også ting, som vi skal rette til. Det er det spændende ved de her semifinaler. Det handler om, hvem der lærer hurtigst og kan rette de små ting teknisk og taktisk. Det bliver selvfølgelig en hård kamp mod et Aalborg-hold, der hele sæsonen har spillet på et godt og højt niveau, men vi tror på det, fortæller Bjerringbro-Silkeborgs nummer 77.

– Aalborg får vel fem opsamlinger i den første kamp, hvor vi ikke kommer først på bolden. Vi skal mere i det røde felt og være først på boldene. Paratheden skal bare sidde der. Folk skal bare for alt i verden have fat i den bold, siger Knudsen om, hvad han gerne vil ændre fra kamp et.

Kamp to i semifinaleserien er lørdag eftermiddag kl. 14.10. Der er næsten udsolgt i JYSK Arena, men er man hurtigt, kan man få fingrene i en af de sidste billetter på www.billetsalg.dk/bsv.

Alle publikummer får udleveret en sort trøje, så det bliver en JYSK Arena helt i sort, der skal hjælpe Bjerringbro-Silkeborg med at fremtvinge en kamp tre.

Kampen kan også følges på TV2, DR P3, Radio Silkeborg og MJA.dk.

Af Jonas Løytved

Be the first to comment

Leave a Reply