Bjerringbro-Silkeborg jagter fjerde finale i træk

Foto: Benjamin Christensen

En god kultur har skabt succes i Bjerringbro-Silkeborg. Onsdag aften spiller de forsvarende mestre DM-semifinale mod Aalborg Håndbold

Peter Bredsdorff-Larsen smiler over det faktum, at hans Bjerringbro-Silkeborg-mandskab for tredje år i træk er i DM-semifinalen. Den midtjyske håndboldfusion fra Bjerringbro, Silkeborg og Voel er det eneste hold, der kan sætte flueben ved semifinale i både 2015, 2016 og 2017. Faktisk er dette års semifinaler uden gengangere fra sidste år – Altså lige med undtagelse af Bredsdorff-Larsens mesterhold.

– Vi er godt organiseret på og udenfor banen. Vi har rekrutteret et hold, der fungerer godt, og vi har fået skabt en kultur med en dagligdag, hvor vi har et godt grundlag for gode og stabile præstationer, forklarer cheftræneren i Bjerringbro-Silkeborg.

Og det er ikke kun i Danmark, at det går strygende for midtjyderne. For anden sæson i træk er Bjerringbro-Silkeborg det eneste danske herrehold, der er gået videre til finalekampene i en af de europæiske turneringer. I sidste sæson nåede de kvartfinalen i EHF Cuppen, og i denne sæson spillede midtjyderne som bekendt med i 1/8-finalerne i Champions League.

En vindende kultur
– Det er en kultur, der vinder, og der er selvfølgelig mange komponenter i den. Vi har dygtige folk i administrationen, vores sundhedsteam, på holdet, blandt vores trofaste sponsorer, og vi har et godt publikum i JYSK Arena.

Den vindende kultur skal nu sende Bjerringbro-Silkeborg i deres fjerde danske finale i træk. Onsdag aften spiller de den første af tre DM-semifinalekampe mod Aalborg Håndbold. Nordjyderne har fordel af hjemmebane i den første kamp og i en eventuelt tredje og afgørende finale.

– Sejre og succes forstærker vores kultur, og det giver os mod på mere. Også på en DM-finale mere.

– Nu skal vi i den næste finale, lyder det ærgerrigt fra Bredsdorff-Larsen før semifinalekampene.

Tro på sejr
Han roser Aalborgs grundspilsvindere, men respekten er ikke ærefrygt. I Bjerringbro-Silkeborg-lejren tror de nemlig på, at de kan vinde. Også selvom det kræver en sejr på udebane i Aalborg.

– Aalborg har efter en god og stabil sæson fortjent at være med i semifinalen. De vil være en rigtig stærk modstander for os, men det er også en modstander, som vi tror, at vi kan vinde over.

– Vi tror på, at vi har værktøjerne til at kunne stække de afgørende facetter i Aalborgs spil. Her tænker vi på deres kontraspil, deres stærke defensive 6-0-forsvar og angrebsaksen med Sander Sagosen og Simon Hald, fortæller Bjerringbro-Silkeborg-træneren.

Den første semifinale spilles onsdag aften kl. 20.30 i Gigantium i Aalborg, hvor de forventer en fyldt hal og ægte semifinalestemning. Bjerringbro-Silkeborg-fans kan fortsat købe billet til kampen. De skal købe billet til sektion H via dette link. Foran fjernsynet kan kampen følges på TV2 Sport, i radioen kan kampen høres på Radio Silkeborg, og så er der også mulighed for at følge livebloggen på MJA.dk.

Af Jonas Løytved

Be the first to comment

Leave a Reply