SIF SEJREDE STORT I AARHUS

Foto: Mikkel Breinholdt
Det var en på alle måder fremragende aften i Aarhus, hvor SIF  var foran med massere af medrejsende fans. Vandt de med 3-1 over AGF.
Det var måske runde 28’s mest imødesete opgør, da Silkeborg IF mandag aften mødte AGF i Aarhus. Kampen kunne sende både aarhusianerne og Viborg hele seks point fra stregen, hvis SIF kunne besejre AGF på Ceres Arena. Mens Silkeborg IFs startopstilling ikke gav anledning til de store spekulationer på forhånd, så var aarhusianernes udgangspunkt derimod ganske usikkert.På banen blev det dog hurtigt klart, at cheftræner Glen Ridersholm denne gang havde valgt at stille med to mand i front. Morten Duncan Rasmussen var klar igen efter en skade, mens Mustapha Bundu var den anden sydspids. Sidstnævnte startede i øvrigt kampen med at få en advarsel for at have et smykke på.

AGF fik også kampens første chance, da den tidligere Silkeborg-spiller, Daniel A. Pedersen, samlede en løs bold op og skyd lige ved siden af Thomas Nørgaards mål.
Den vigtige føring
Fem minutter efter blev det til gengæld farligt i den anden ende. Et kort hjørnespark endte hos Ibrahim Moro, som på kanten af feltet sendte en følt aflevering ind i hovedet på Nicklas Helenius. Den lange angriber svigtede ikke og sendte bolden ind bag en sagesløs AGF-målmand. Dermed nåede Helenius op på otte sæsonmål i Alka Superligaen.
Målet åbnede kampen helt op. AGF havde store problemer i defensiven, hvor blandt andet Emil Scheel misbrugte en stor mulighed. Det blev dog hurtigt glemt, da Silkeborg IF umiddelbart efter kom på 2-0. Sammy Skytte satte en AGF’er af på kanten af feltet og bankede med sit venstreben bolden over i det lange hjørne. En fremragende scoring af midtbanetalentet, som i kampens første 22 minutter virkelig havde vist sig godt frem. Målet var Sammy Skyttes første seniormål for SIF.
En drømmestart for Silkeborg IF, som efterfølgende sad tungt på begivenhederne. Emil Scheel fik igen chancen på frispark, men en fin tv-redning fra Jovanovic forhindrede SIF i at lukke kampen. Det var der ellers optræk til flere gange i den resterende del af første halvleg, hvor AGF kunne takke deres serbiske keeper for at holde aarhusianerne inde i kampen.
Intet comeback – tak!
Kampen var dog ikke afgjort. Specielt med tanke på AGFs comeback i sidste weekends kamp i Viborg, hvor aarhusianerne fik vendt et 0-2 resultat til en 4-2 sejr.
Med det i mente, så kom SIF friskt ud til anden halvleg for at forsøge at lægge samme pres på værterne som i første halvleg. Straks gav det muligheder i højre side, hvor Nicklas Helenius og Robert Skov to gange kombinerede sig frem til muligheder.
Mindre end ti minutter inde i anden halvleg blev kampen så lukket. Davit Skhirtladze fightede sig til bolden helt nede ved hjørneflaget i venstre side. Georgieren brugte sin gode fysik til at holde AGF’erne fra bolden, og sendte en i stedet bolden på tværs til en helt fri Nicklas Helenius, som sikkert gjorde det til 3-0. Game over.
Angriberen fik få minutter efter endda chancen for at lave hattrick i kampen, men ganske uselvisk forsøgte han at finde Skhirtladze i en to-mod-en situation. Afleveringen lå dog bag geogieren som godt kunne have fortjent at være kommet på måltavlen.
Trøstemål
Som tiden gik lignede det til tider, at der kun var et hold på banen. SIF spillede godt rundt med værterne, hvor specielt Sammy Skytte så ud til at boltre sig.
Ud af det blå kom værterne så pludselig med. Indskiftede Danny Olsen forsøgte sig fra distancen og fik dirigeret bolden ind bag Thomas Nørgaard, som ikke så helt chanceløs ud ved målet. En ærgerlig scoring som pustede nyt liv ind i kampen, som SIF ellers havde domineret totalt. AGF overtog herefter momentum i kampen. Værterne fortsatte med at skyde fra distancen og testede Thomas Nørgaard flere gange. Ti minutter før tid blev det særdeles farligt, da Morten Duncan Rasmussen fik muligheden inde i feltet. Heldigvis for SIF røg angriberens afslutning forbi.
Tiden arbejdede for SIF, som absolut ikke skulle nå mere denne aften i Aarhus. AGF forsøgte til sidst at lægge pres på, men kunne ikke ændre på kampens resultat. SIF vandt med 3-1, og sikrede sig dermed et seks points forpring i tabellen til både AGF og Viborg.
Kampen i tal:
Alka Superligaen, 28. spillerunde, mandag den 10 april 2017, kl. 19.00 på Ceres Arena, Aarhus.
AGF – Silkeborg IF 1-3
Nicklas Helenius 0-1 (16′), Sammy Skytte 0-2 (22′), Nicklas Helenius 0-3 (54′), Danny Olsen 1-3 (67′)
Advarsler: Mustafa Bundu, Dzhamaldin Khodzhaniazov
Tilskuere: 9098
AGF: Aleksandar Jovanovic – Dino Mikanovic, Mikkel Rask, Dzhamaldin Khodzhaniazov, Jesper Juelsgård (Thomas Juel-Nielsen) – Elmar Bjarnason (Danny Olsen), Mustafa Amini, Martin Spelmann, Daniel A. Pedersen, Mustafa Bundu – Morten “Duncan” Rasmussen
Cheftræner: Glen Riddersholm
Silkeborg IF (4-4-1-1): Thomas Nørgaard – Mikkel Cramer, Dennis Flinta, Simon Jakobsen, Jens Martin Gammelby – Emil Scheel, Ibrahim Moro, Sammy Skytte, Robert Skov – Davit Skhirtladze (Andreas Albers), Nicklas Helenius
Manager: Peter Sørensen

Be the first to comment

Leave a Reply