ØV, SIF TÆT PÅ MOD FC KØBENHAVN

SIF spillede en flot kamp mod FC København i grundspillets sidste runde. Men Andreas Cornelius gjorde det onde ved SIF’erne ved at score til 2-1 ni minutter før tid og Uros Matic fulgte op til 3-1.

SIF spillede på mange måder en flot kamp mod FC København og lignede længe en vinder. Men de effektive FCK’ere gjorde det onde ved SIF i afslutningen og afgjorde kampen med mål af Cornelius og Matic til slutresultatet 3-1. SIF står nu i et puljespil med AaB, AGF og Viborg som modstandere.

Peter Sørensen havde kun foretaget en enkelt ændring i startopstillingen i forhold til seneste kamp i Farum, nemlig Mikkel Vendelbo i startopstillingen i stedet for Davit Skhirtladze. Til gengæld var formationen ny med en løbestærk central midtbane i Moro, Skytte og Vendelbo, mens Peter Sørensen havde sendt tre mand i front i Scheel, Helenius og Skov.

FC Københavns nedrlag til Ajax i Europa League tre døgn tidligere havde ikke fået Ståle Solbakken til at spare sine stjerner, så det var et ganske potent mandskab, SIF var oppe imod. På bænken var der dog blevet plads til den tidligere SIFøer Nicklas Røjkjær, der dermed kunne få sin superligadebut i sin gamle hjemby.

Første chance tilfaldt Robert Skov, der selv bragte bolden frem ad banens midterakse. Han tog sin skudchance et godt stykke fra mål og skød da også forbi. FCK truede en enkelt gang i indledningen på et frispark eksekveret af Peter Ankersen. Simon Jakobsen headede dog bolden ud af farezonen. Det var endnu et frispark der førte til FCK’s andet farlige tilbud. Bolden havde retning mod målhjørnet, men Thomas Nørgaard fik vippet den til hjørnespark.

Da var der spille knapt et kvarter, og gæsterne fra København var så småt ved at sætte sig på kampen. Santander havde en stor chance i SIF-feltet, men SIF svarede igen i det efterfølgende kontra-angreb med et skud lige forbi af Nicklas Helenius. Kampbilledet begyndte at tegne sig: FCK som det spilstyrende hold og SIF med hidsige modsvar i kontrafasen.

Gule kort til karantæne
Store chancer blev det ikke til – faktisk skulle man hen omkring pausen, før SIF havde en mulighed. Jens Martin Gammelby fik mast sig gennem FCK-forsvaret, men stoppet lige før sit afsæt til skud. FCK havde fortsat bolden mest, men gjorde ikke rigtigt noget farligt med den. Mest nærgående var et frispark på kanten af feltet tre minutter før pausen, hvor Federico Santander sparkede bolden i SIF-muren.

Mest bemærkelsesværdig var dommer Michael Tykgaards uddeling af gule kort – tre til SIF, hvor både advarslen til Moro og Flinta var karantæneudløsende.

Godt SIF-udlæg på 2. halvleg
SIF kom godt ud til 2. halvleg og lagde presset højt oppe på FCK’s banehalvdel. Ufarligt var det heller ikke – Robert Skov havde et skudforsøg, hvor bolden desværre lå til det kolde højre, og bolden derfor blev blokeret i FCK-forsvaret.

Robert Skov havde lidt senere et behjertet saksesparksforsøg, mens FCK var sjældnere gæster i SIF-feltet. En enkelt situation, hvor Nørgaard og Flinta misforstod hinanden var det farligste, man kom en FCK-chance i indledningen på de sidste 45 minutter.

Moro med sin første SIF-scoring
Efter gode kombinationer udenfor FCK-feltet kom Ibrahim Moro til en skudchance, som Robin Olsen måtte ud i fuld længde for at klare. Det var optakten til populære Moro’s første mål i SIF-trøjen. I forbindelse med en FCK-indskiftning tog SIF’erne sine københavnske modstandere på sengen med et hurtigt indkast og et brag af et skud fra Ibrahim Moro, der strejfede en FCK-forsvarer på vejen mod mål. Sådan, 1-0 til SIF og kurs mod sejr. Da var der spillet en time af kampen.

Scoringen udløste et massivt FCK-pres, og resultatet udeblev ikke. En dyb stikning til Andreas Cornelius splittede i det 66. minut SIF-forsvaret. Cornelius’ aflevering til Santander skaffede FCK udligningen. Men det fik ikke SIF til at give op. Tværtimod. Nu var det SIF’erne, der pressede. Emil Scheel havde et godt skud, som Robin Olsen måtte klare, og siden dansede bolden foran FCK-målmanden i et sandt angrebsraseri fra SIFernes side.

FCK var dog ikke ufarlige. Andreas Cornelius sparkede på ydersiden af SIF-stolpen i det 74. minut – da skulle SIF være glad for Mascot Parks træværk.

Robert Skov havde med 10 minutter igen en god skudmulighed, men bolden tordnede lige forbi den fjerneste opstander. I stedet var det FC København, der løb op i den anden ende og afgjorde kampen. Og manden bag målet: Selvfølgelig Andreas Cornelius. Uros Matic afgjorde kampen definitivt med mål i det 84. minut.

Resultatet betyder, at SIF kommer i pulje med AaB, AGF og Viborgi puljespillet om en kamp om Europa League – og om at undgå nedrykningsplayoff. Programmet for de seks kampe i puljen bliver offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Kampen i tal:

Alka Superliga, 26. spillerunde, søndag den 19. marts kl. 17.00:
Silkeborg IF – FC København (0-0) 1-3
Mål: 1-0 Ibrahim Moro (61.), 1-1 Federico Santander (66.), 1-2 Andreas Cornelius (81.), 1-3 Uros Matic (84.)
Advarsler: Gustav Dahl, Dennis Flinta, Ibrahim Moro, SIF.
Tilskuere: 2.995
Silkeborg IF (4-3-3): Thomas Nørgaard – Jens Martin Gammelby, Dennis Flinta, Simon Jakobsen, Gustav Dahl – Mikkel Vendelbo (84.: Davit Skhirtladze), Ibrahim Moro, Sammy Skytte – Robert Skov, Nicklas Helenius (75.: Andreas Albers), Emil Scheel.
Manager: Peter Sørensen
FC København (4-4-2): Robin Olsen – Peter Ankersen, Mathias Jørgensen, Nicolai Boilesen, Ludwig Augustinsson – Kasper Kusk (75.: Tom Høgli), Uros Matic, William Kvist (63.: Jan Gregus), Benjamin Verbic (60.: Youssef Toutouh) – Federico Santander, Andreas Cornelius.
Manager: Ståle Solbakken.

Be the first to comment

Leave a Reply