Klar opfordring: Tag til Aalborg og støt os

Tedy Car banner 2

Bjerringbro-Silkeborgs Rasmus Jensen erklærer Danmarksmestrene i god form med halvanden uge til Santander Final4, og han håber på støtte i Aalborg fra medrejsende Bjerringbro-Silkeborg-fans.

Interviewet med Rasmus Jensen er ikke mange sekunder gammelt, før han første gang nævner Santander Final4 i Aalborg. Bjerringbro-Silkeborg indleder forårssæsonen med titelkampe ved pokalturneringens finalestævne, og derfor er der ekstra ærgerrighed på træningsgulvene i Bjerringbro og i Silkeborg i disse uger.

– Vi går benhårdt efter at se godt ud til Santander Final4. Vi træner frem mod det klare mål om at vinde pokaltitlen, som vi vil være vores tredje titel på kort tid, lyder det fra Rasmus Jensen.

Santander Final4 spilles den 4./5. februar i Aalborg. Lørdag den 4. februar står Bjerringbro-Silkeborg overfor KIF Kolding København i pokalsemifinalen. I den anden semifinale mødes Aalborg og Skjern, og dagen efter mødes de to vindere i pokalfinalen.

– Jeg vurderer, at alle fire hold kan vinde. De er fire af de største hold i Danmark, så det handler om at ramme topniveauet i den weekend. Jeg forventer en fed weekend med en håndboldfest udover alle grænser. Jeg håber, at der er rigtig mange af vores fans, der vil tage til Aalborg og støtte os. Det kan give os den sidste gejst i vores kamp for at vinde titlen, opfordrer Bjerringbro-Silkeborg-stregen.

Disciplineret trup
Der er nu godt to uger siden, at Bjerringbro-Silkeborg indledte forberedelserne frem mod forårssæsonen, der byder på meget mere end bare Santander Final4. Midtjyderne kæmper også med om topplaceringerne i grundspillet i 888Ligaen, og så jagter de også videre avancement i VELUX EHF Champions League.

– Vi har været i gennem noget af et efterår med to kampe hver eneste uge, som jeg personligt ikke har prøvet så intenst både fysisk og mentalt. Derfor havde vi alle sammen brug for at komme væk fra hinanden, så vi ikke skulle blive ved med at lytte til de samme jokes. Den 9. januar mødte vi så ind igen og var glade for at se hinanden og klar til at træne frem mod et ligeså intenst forår, fortæller Rasmus Jensen, der var en af de Bjerringbro-Silkeborg-spillere, der spillede allermest i efteråret men alligevel oplever, at fysikken har det godt med cirka halvanden uge til titelkampene i Santander Final4.

– Det ser rigtig godt ud. Vi har en meget disciplineret trup, hvor alle sørger for at holde fysikken ved lige, så ingen møder op i dårlig form. Vi nyder godt af den her periode, hvor vi ikke skal træne frem mod en kamp mod et andet hold, men hvor vi virkelig kan udvikle vores hold og vores eget spil. Vi arbejder på at spille vores venstrehænder ind angrebsmæssigt, og så arbejder vi med at udvikle vores forsvar, så vi har flere muligheder, når der igen kommer to kampe om ugen.

”Vi glæder os”
Selvom træningen gør godt, så er Rasmus Jensen og de andre Bjerringbro-Silkeborg-spillere sportsfolk med stort S. De vil i kamp, og derfor skræmmer otte kampe i februar og mindst ligeså mange i marts slet ikke.

– Vi går og glæder os til at komme i gang. Der venter mange store kampe. Vi vil gerne blive pokalmester, vi vil gerne vinde grundspillet, og vi vil gerne videre i VELUX EHF Champions League. Det er tæt på knald-eller-fald hver gang, vi spiller. Vi arbejder på, at vi kan blive så klar som muligt til februar og marts og senere til slutspillet. Vi ved, at det er meget få mål, små marginaler, der kan afgøre de kampe, som vi skal spille, siger Rasmus Jensen.

Vil man følge Rasmus Jensens opfordring og støtte Bjerringbro-Silkeborg i titelkampene ved Santander Final4, så sælges der billetter via Aalborg Håndbolds hjemmeside.

Af Jonas Løytved

Be the first to comment

Leave a Reply