Hvor god er naturen egentlig i Silkeborg?

Nu er det muligt at se, hvordan naturen egentlig har det i Silkeborg Kommune. Naturkapitalen er en oversigt over kommunens naturværdier, der viser, hvor naturen er i topform, og hvor den trænger til en hjælpende hånd.

Silkeborgs naturværdi er nu blevet gjort op. Naturkapitalen, der er et overblik over, hvor rig naturen er ude i landets 98 kommuner, er lavet af forskere på Aarhus Universitet på baggrund af data fra det nationale biodiversitetskort.

Silkeborg scorer 41 point ud af 100 mulige for sin natur og placerer sig dermed som nummer 12 på listen ud af landets 98 kommuner. Landsgennemsnittet er 24 point.

Med naturkapitalen er det første gang, at der er skabt overblik over kvaliteten af natur fordelt på landets 98 kommuner. I Silkeborg Kommune markerer enge, moser, skove, søer og overdrev sig som natur, der har national naturværdi. Det betyder, at naturen er så god, at den vækker interesse ud over kommunens egne grænser, og at nogle sjældne og mere kræsne arter af dyr og planter trives her.

Omvendt har Silkeborg Kommune en lav naturkapital på markarealerne, og da de fylder omkring 45 procent af kommunens samlede areal, trækker de den samlede naturscore nedad.

Se alle kommuners naturkapital her: www.biodiversitet.nu/naturkapital

Brug kapitalen

Ifølge seniorforsker på Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, bør kommunerne bruge naturkapitalen til at skabe sig et overblik over deres naturværdier.

– Naturkapitalen er en form for benchmarking og det vil være oplagt, at kommunerne noterer sig, hvad de har af god og unik natur og ser på, om de gør nok for at passe på den. God natur kan jo også bruges aktivt til at lokke turister og skatteydere til kommunen, siger han.

Men omvendt skal en kommune heller ikke lade sig slå ud, hvis naturkapitalen ikke ligefrem er blændende.

– Har man en lille startkapital, så kan det være en motivationsfaktor for at forbedre naturkvaliteten, for eksempel ved at lave naturgenopretning eller tage landbrugsarealer ud af drift, der hvor det gør den største forskel, siger Rasmus Ejrnæs.

Naturkapitalen…

  • er en analyse af naturen i Danmarks 98 kommuner, der er lavet af forskere fra DCE, Aarhus Universitet til DN’s projekt Biodiversitet Nu. Det bygger på data fra det nationale biodiversitetskort og er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.
  • er et værktøj, der skaber overblik over naturens omfang og kvalitet i kommunerne.
  • giver naturen i kommunerne en score på mellem 0 og 100 point.
  • er bedst på Fanø med 80 point og lavest i Struer med 11 point. Hele Danmark lander på 24 point.
  • kan bruges til at iværksætte initiativer, der kan beskytte god natur og forbedre mindre god natur.
  • for de enkelte kommuner kan ses på www.biodiversitet.nu/naturkapital
  • kan bedst sammenlignes mellemsøsterkommuner, som har samme grundforudsætninger. Se også www.biodiversitet.nu/naturkapital
 Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening

Nu er det muligt at se, hvordan naturen egentlig har det i Silkeborg Kommune. Naturkapitalen er en oversigt over kommunens naturværdier, der viser, hvor naturen er i topform, og hvor den trænger til en hjælpende hånd.

Silkeborgs naturværdi er nu blevet gjort op. Naturkapitalen, der er et overblik over, hvor rig naturen er ude i landets 98 kommuner, er lavet af forskere på Aarhus Universitet på baggrund af data fra det nationale biodiversitetskort.

Silkeborg scorer 41 point ud af 100 mulige for sin natur og placerer sig dermed som nummer 12 på listen ud af landets 98 kommuner. Landsgennemsnittet er 24 point.

Med naturkapitalen er det første gang, at der er skabt overblik over kvaliteten af natur fordelt på landets 98 kommuner. I Silkeborg Kommune markerer enge, moser, skove, søer og overdrev sig som natur, der har national naturværdi. Det betyder, at naturen er så god, at den vækker interesse ud over kommunens egne grænser, og at nogle sjældne og mere kræsne arter af dyr og planter trives her.

Omvendt har Silkeborg Kommune en lav naturkapital på markarealerne, og da de fylder omkring 45 procent af kommunens samlede areal, trækker de den samlede naturscore nedad.

Se alle kommuners naturkapital her: www.biodiversitet.nu/naturkapital

Brug kapitalen

Ifølge seniorforsker på Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, bør kommunerne bruge naturkapitalen til at skabe sig et overblik over deres naturværdier.

– Naturkapitalen er en form for benchmarking og det vil være oplagt, at kommunerne noterer sig, hvad de har af god og unik natur og ser på, om de gør nok for at passe på den. God natur kan jo også bruges aktivt til at lokke turister og skatteydere til kommunen, siger han.

Men omvendt skal en kommune heller ikke lade sig slå ud, hvis naturkapitalen ikke ligefrem er blændende.

– Har man en lille startkapital, så kan det være en motivationsfaktor for at forbedre naturkvaliteten, for eksempel ved at lave naturgenopretning eller tage landbrugsarealer ud af drift, der hvor det gør den største forskel, siger Rasmus Ejrnæs.

Naturkapitalen…

  • er en analyse af naturen i Danmarks 98 kommuner, der er lavet af forskere fra DCE, Aarhus Universitet til DN’s projekt Biodiversitet Nu. Det bygger på data fra det nationale biodiversitetskort og er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.
  • er et værktøj, der skaber overblik over naturens omfang og kvalitet i kommunerne.
  • giver naturen i kommunerne en score på mellem 0 og 100 point.
  • er bedst på Fanø med 80 point og lavest i Struer med 11 point. Hele Danmark lander på 24 point.
  • kan bruges til at iværksætte initiativer, der kan beskytte god natur og forbedre mindre god natur.
  • for de enkelte kommuner kan ses på www.biodiversitet.nu/naturkapital
  • kan bedst sammenlignes mellemsøsterkommuner, som har samme grundforudsætninger. Se også www.biodiversitet.nu/naturkapital
 Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening

Be the first to comment

Leave a Reply